Artikel top billede

Svenskere rydder dommerpanel i Pirate Bay-sagen

Dommer efter dommer bliver strøget af listen i Pirate Bay-sagen. Det er svært for svenskerne at finde dommere uden interessekonflikter.

Svenskerne kasserer nu dommere på stribe, efter at dommeren i den omdiskuterede Pirate Bay-sag er blevet mistænkt for inhabilitet af de fire Pirate Bay-stifteres advokater, som derfor krævede, at sagen skulle gå om.

Årsagen til balladen er dommer Tomas Norströms medlemsskab af den svenske forening for ophavsret (SFU), hvilket rettighedshavernes advokater også er.

Derudover er en dommer medlem af bestyrelsen i Svenska Föreningen för Industriellt Rättsskydd (SFIR), som taler for stærk ophavsret, og har desuden et tredje bijob, hvor han er kollega med rettighedshavernes repræsentant Monique Wadsted.

Mistanken om inhabilitet hos Stockholms Tingsrätts dommer skal afgøres af Hovrätten, som er en højere retsinstans, og som alligevel skal overtage sagen, fordi de fire stiftere har anket dommen på et års fængsel, sammen med en fælles erstatning på mere end tyve millioner kroner.

Svært finde habile dommere

Det er simpelthen svært at finde dommere, som er habile i forhold til Pirate Bay-sagen og immaterielle rettigheder.

I første omgang udpegede Hovrätten tre dommere til at behandle spørgsmålet om Tomas Norströms inhabilitet.

Imidlertid viste det sig hurtigt, at dommertrioens leder Ulrika Ihrfelt tidligere havde været medlem af en af de samme foreninger for ophavsret, som dommer Tomas Norström - hvis mulige inhabilitet dommergruppen netop skal behandle.

Det fik i sidste uge Hovrätten til at rydde dommerpanelet, og i en pressemeddelelse oplyse, at spørgsmålet om habilitet nu skal behandles i en helt anden afdeling, med andre dommere end de, som senere kan blive udpeget til at tage sagen.

I pressemeddelelsen udpegede Hovrättens præsident Fredrik Wersäll dommeren Anders Eka til at behandle habilitetsspørgsmålet sammen med Christina Jacobsson og Ulrika Beergrehn. Samtidig understregede Hovrätten, at "det kan oplyses, at ingen af disse er eller har været medlemmer i nogen af de foreninger, som er aktuelle i sagen."

Retspræsidenten har til Sveriges Radio fortalt, at han anser det for vigtigt, at undersøgelsen kommer til at foregå så hurtigt som muligt. Derfor behandles sagen med høj prioritet.

"Man kan jo ikke komme videre i sagen, før man ved om sagen skal tilbage til Tingsrätten, eller om den skal prøves i Hovrätten," siger Fredrik Wersäll til Sveriges Radio.

Rigtig, rigtig svært

Imidlertid gik der ikke mange timer før også den nyudnævnte dommer Anders Eka kom i søgelyset for mulige interessekonflikter.

Den nye leder af habilitetsudredningen er nemlig, ifølge Sveriges Radio, med i den såkaldte forskningsgruppe Centrum för kommersiell rätt i Stockholm, hvor også jurister og repræsentanter for rettighedshaverne, Peter Danowsky og Monique Wadsted, er medlemmer.

Den nyudpegede dommer har ikke selv i spørgsmålet om habilitet overvejet, at nogen ville sætte spørgsmålstegn ved medlemskabet, forklarer Anders Eka til Sveriges Radio.

"Nej, det havde jeg ikke. Jeg anser det ikke for at påvirke muligheden for at udføre en upartisk undersøgelse," siger han til Sveriges Radio.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere