Artikel top billede

Foto: MidtVest Bredbånd

MidtVest Bredbånd nærmer sig det sidste kapitel

Fiberselskabet MidtVest Bredbånd, der er i betalingsstandsning, mangler kun at sælge erhvervskunderne fra, inden det erklæres konkurs.

Det er tid til at gøre status i MidtVest Bredbånd.

Selskabet gik i betalingsstandsning i januar, og siden hen har tilsynet arbejdet på at finde en løsning for de kreditorer, der har penge i klemme i firmaet.

I onsdags meldte MidtVest Bredbånd, at privatkunderne nu var solgt fra til det norske firma Lyse, der driver tjenester på fibernettet under navnet Altibox.

"Det betyder, at vi kommer et skridt nærmere en samlet afslutning på den betalingsstandsning, der er i gang. Det vil sige, at når vi også har solgt erhvervskundedelen fra, påtænker vi at indgive en konkursbegæring," fortæller advokat Bo Holse.

Han er af bestyrelsen i MidtVest Bredbånd udpeget til at føre tilsynet. Opgaven er med andre ord at skrabe penge ind til de kreditorer, som står til at tabe penge i tilfældet af en konkurs.

I forbindelse med erhvervskunderne er der i øjeblikket kontakt med flere parter, bekræfter advokaten, der er tilknyttet advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard.

"Jeg kan sige, at vi forhandler med tre forskellige købere," fortæller han.

Der kommer en konkurs

Rent teknisk vil det nuværende MidtVest Bredbånd blive erklæret konkurs, når erhvervskunderne er solgt fra.

De resterende aktiver i virksomheden i form af den såkaldte backbone-fiber, der binder fibernettet sammen, skubbes over i et nyt selskab under det betalingsstandsningsramte MidtVest Bredbånd, som i dag ejes af seks elselskaber.

Disse seks elselskaber køber så aktierne i det ny selskab, som får nogle ansatte, der skal stå for driften af fibernettet. I forvejen ejer elselskaberne selv den fiber, der ligger i deres eget område.

Tilsynet forventer, at kreditorerne får mindst 50 procent af deres tilgodehavender hjem, når alt er solgt fra i MidtVest Bredbånd.

Det ramlede i januar

Korthuset væltede hos MidtVest Bredbånd 9. januar, da elselskabet Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) ikke ønskede at skyde yderligere penge ind i selskabet.

Dengang meldte direktør Niels Kristensen fra RAH, at han var skuffet over, at interessen for fibernettet ikke havde været større.

Derefter røg MidtVest Bredbånd ind i en betalingsstandsning, som siden hen blev forlænget til 9. juli.

Krisen i selskabet har skabt en del debat om, hvorvidt de mange milliarder investeret i fiber overhovedet kan tjenes hjem igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere