Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Hvad bliver din mærkesag, Klaus Kvorning Hansen?

Fem skarpe: Dansk IT's nye formand vil have flere medlemmer i foreningen og komme med markante synspunkter, der er sagligt funderede. Digitale kompetencer bliver et af omdrejningspunkterne.

Klaus Kvorning Hansen, direktør i Pen-Sam, er ny formand for de godt 5.600 medlemmer i Dansk IT.

Computerworld fangede ham i en pause til foreningens årsmøde for at høre, hvilke mål han har som ny formand?

Hvad ser du som de vigtigste opgaver for Dansk IT?

"Det er at forblive en vital organisation og repræsentere alle de it-professionelle i Danmark. Det er indadtil.

Udadtil bliver det at sikre, at der fortsat bliver fokuseret på it som en mulighed for værdiskabelse og ikke bare som et værktøj for effektivisering. Og med værdiskabelse mener jeg også generelt i samfundet."

Hvad er de største problemer it-Danmark står overfor?

"Det er at håndtere en økonomisk krise og at bevise, at it er en måde at komme ud af krisen på. It er et sted, hvor man kan satse i en krisesituation og opdyrke nye forretningsmuligheder og forbedre eksisterende forretninger.

På længere sigt er det at realisere den vision, som mange har om at gøre Danmark til en førende it-nation. Det vil sige at sikre it for alle, både som en teknisk disciplin og som et sæt af værktøjer man generelt kan bruge til værdiskabelse. Også strukturelt og samfundsmæssigt, det er helt centralt fortsat at have fokus på at opbygge it-kompetencer på alle niveauer i samfundet."

Hvad bliver din mærkesag som formand for Dansk IT?

"Der bliver nok to: Det ene er at få flere medlemmer til foreningen. Vi skal udvide foreningens base, så vi omfatter alle it-professionelle og it-interesserede i Danmark.

Den anden er at fokusere på udbredelsen af digitale kompetencer, herunder også rekruttering af unge til de egentlige målrettede it-uddannelser.

Jeg har også meget fokus på at støtte det offentlige i at udbygge it-infrastrukturen i det offentlige, men med hensyn til kompetencerne, så er ideen også at skabe forudsætninger for de løsninger, der kommer. En af forudsætningerne er, at borgerne er i stand til at gøre brug af de her ydelser.

Det skal på en måde være en dobbelt strategi, hvor man skaber ydelserne, men samtidig sikrer at brugerne kan følge med. Hvis borgerne kan stille krav som kompetente brugere og medskabere af de her løsninger, så tror jeg, at vi som nation kan tage et spring, som andre måske ikke kan tage i samme takt som os."

Hvad kan du bidrage med som person på denne post?

"Jeg håber at kunne bidrage med en lang erfaring med at arbejde med it. Både som it-chef men også som topleder på forretningssiden, så jeg har en dobbelthed i min profil.

Jeg håber meget, at jeg kan være med til at repræsentere det synspunkt, der også er stigende anderkendelse af: At it er et forretningsmiddel, ikke en teknisk disciplin. På foreningssiden vil jeg gerne være med til at sikre, at Dansk IT taler med endnu større vægt i fremtiden. Der har den afgående formand Lars Mathiesen gjort en stor indsats, og det arbejde skal vi fortsætte;" siger han.

Hvordan får Dansk IT mere indflydelse?

"Det går gennem medlemmerne. Ikke bare ved at have mange medlemmer, men ved at have aktive medlemmer. I Dansk IT har det altid været gennem fagråd og netværk, at vi genererer ny viden og nye synspunkter.

Derigennem kan vi føde nye synspunkter, som repræsenterer mange medlemmer, og som er højt kvalificerede og dannet ud fra indsigt. Vi kan vinde indflydelse ved at have sagligt funderede, men også markante synspunkter, der hvor it er centralt for Danmark," siger den nye formand, Klaus Kvorning Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren