Artikel top billede

"Hvis investeringsniveauet falder, så koster det jo også arbejdspladser," siger forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metal.

Dansk Metal: Mobilauktion koster arbejdspladser

Det kommer til at koste job i den danske telebranche, hvis politikerne igen vælger en auktion, når de nye telefrekvenser udloddes sidst på året, mener Dansk Metal.

De danske teleselskaber udkæmper sidst på året et slag om telefrekvenser. Når de vinder sådan en licens, får de retten til at gøre brug af en teknologi, der er hurtigere end dagens 3G-mobilnetværk.

Politikerne i teleforligskredsen i Folketinget lægger op til, at teleselskaberne skal byde på licenserne via en auktionsmodel. Det samme skete i 2001, og her pungede hver af de fire selskaber op med 950 millioner kroner.

Denne gang vil beløbene helt sikkert være mindre, men en auktion vil stadig skade branchen, lyder det fra Dansk Metal, der repræsenterer medarbejdere i telebranchen.

"Man skal være opmærksom på, at man så trækker penge ud af sektoren. Det betyder, at der er øget risiko for, at investeringerne i infrastruktur bliver lavere eller kommer til at ske langsommere," siger Per Påskesen, forbundssekretær og leder af it-sekretarietet i Dansk Metal.

Føler du, at det her er med til at sparke yderligere til nogle fyringsrunder i branchen?

"Ja, det vil det gøre. Hvis investeringsniveauet falder, så koster det jo også arbejdspladser. Der bliver mindre til udbygning af nye anlæg, og det kommer indirekte til at koste arbejdspladser," forklarer han.

Landets største telearbejdsplads, TDC, har de sidste år fyret flere tusinde medarbejdere i Danmark, og det fortsætter i 2009:

"Også i 2009 vil vi have behov for at reducere i medarbejderantallet. Det nøjagtige antal har vi ikke lagt os fast på. Antallet kommer i høj grad til at afhænge af, hvordan markedet udvikler sig, og hvordan vores omsætning udvikler sig," fortalte TDC-topchef Henrik Poulsen til Computerworld for 11 dage siden.

Dansk Metal-budskab i kontrast med Samdatas

I stedet for en auktion, der sender store beløb i statskassen, efterspørger Per Påskesen en såkaldt skønhedskonkurrence, hvor IT- og Telestyrelsen tildeler frekvenserne til de teleselskaber, der stiller det bedste netværk i udsigt.

"Man konkurrerer på, hvor hurtigt man kan udbygge nettet, hvilken kvalitet man kan lægge ind i nettet, og hvilke tjenester man kan bygge oven på nettet. Det vil sige, at så kommer man til at fokusere mere på udviklingen af de varer, der skal være på hylderne i det her net. Det skaber nye arbejdspladser og driver investeringen," siger Per Påskesen.

Dansk Metals forslag er dermed i kontrast med holdningen hos it-fagforeningen Samdata under HK.

"Fejlen ved at forære licenserne væk er, at man på den måde laver et indirekte tilskud til en enkelt branche, og det er ikke den rigtige måde at gøre det på," fortalte formand Pia Brade fra Samdata for nylig til Computerworld.

Per Påskesen vender det dog 180 grader og mener, at der i stedet er tale om en skat, hvis teleselskaberne igen betaler million-summer for at få retten til de frekvenser, som staten udbyder til efteråret.

"Vi opfatter det i virkeligheden som en skjult skat. Der gik jo ganske rigeligt med penge til statskassen, hvis man ser på den gamle 3G-auktion, og de penge, der skulle være uddelt i år fra den auktion, er blevet udskudt til næste år," siger Per Påskesen og henviser til, at der stadig er penge i statskassen fra 3G-auktionen i 2001.

Teleordførere: Auktionspenge til hele samfundet

Samdatas Pia Brade mener, at der skal være en auktion, der kan sende penge i statskassen. Auktionen skal dog være billigere.

"Man kunne måske udbyde licenserne til en lavere pris, for det er vi slet ikke uenige i, men så kunne pengene føres over i offentlig it," sagde hun til Computerworld.

Per Påskesen ser gerne, at telebranchen slipper for at hive den store tegnebog frem denne gang, men bliver der tale om en auktion, skal pengene tilbage til branchen - dog også it-området.

"Pengene skal bruges til forskning og udvikling inden for sektoren; it og tele," siger han og henviser til, at sådan er 3G-midlerne brugt hidtil.

Teleordførerne fra SF og De Radikale meddelte i sidste uge, at pengene denne gang ikke nødvendigvis skal øremærkes telebranchen eller andet, der stimulerer branchen.

"Jeg så hellere, at man prioriterede generelt, hvor man overfører provenuet til statskassen, og derefter prioriterer man i øvrigt udvikling, forskning, it og innovation på anden vis," sagde Morten Helveg Petersen (R) blandt andet.

De nye telefrekvenser skal bruges til LTE-teknologien, der understøtter datahastigheder hurtigere end de nuværende i 3G-netværket.

Nogle hævder, at LTE er den fjerde generation af mobilnetværk, 4G, mens andre kalder det en videreudvikling af 3G. Telia kalder eksempelvis teknologien 3G i Danmark, mens selskabet kalder det 4G i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere