Artikel top billede

Leger vi for lidt i dansk erhvervsliv?

Klumme: Er vi blevet for kedelige og tunge at danse med, og hvad skal en gang firmarumba kunne gøre ved det?

Der er stadig en eftersmag af pop-psykologi i udtryk som arbejdsglæde og medarbejderkultur og 'den kreative arbejdsplads'.

Men ikke desto mindre har netop disse udtryk vundet stort indpas i det danske erhvervsliv og er i dag meget omdiskuterede på ledelsesniveau. Mange virksomhedsledere har gennemskuet, at en god omgang virksomhedskarma nedbringer antallet af sygedage, og jeg har da også igennem tiderne set mange eksempler på, at arbejdsglæde virker.

Begreberne udspringer af den simple erkendelse, at medarbejdere laver mere, hvis de er engagerede i deres arbejde. Og hvad er mere engagerende end ren og uforfalsket arbejdsglæde? I det hele taget giver det et fantastisk arbejdsklima, hvis alle er glade på arbejdspladsen, og det er her, kreativiteten kommer ind i billedet.

Arbejdsglæde opstår, når medarbejderne føler sig værdsat, når de udfordres og får lov til at tage ansvar. Og så hjælper det også på arbejdsglæden med en afvekslende hverdag, der kan inspirere til kreativitet og til at tænke anderledes og originalt.

Jeg har altid ment, at det er meget vigtigt at blive ved med at lege, selv efter man er blevet voksen. Som voksen leger man på en anden måde, men princippet er det samme:

Når man leger, udforsker man sig selv og omgivelserne og opdager dermed nye måder at se sig selv og omgivelserne på. Det skaber en ny erfaring, der igen kan føre videre til nye og anderledes vinkler på en selv, kollegerne, arbejdsopgaverne og/eller produkterne.

Hos SoftScan bringer vi legen ind i hverdagen så ofte, som det er muligt. Det kan være ved at synge sange sammen, lave temadage med udklædning eller sækkeløb i parken i frokostpausen.

Smiler ad lattergruppen

For mit vedkommende gælder det bare om, at den ene dag ikke skal ligne den anden, og at det aldrig skal blive kedeligt at tage på arbejde. For lige så snart, medarbejderne føler, at der går rutine i den, sætter de autopiloten på, og kreativiteten forsvinder som dug fra solen.

I SoftScan bryster vi os af, at afveksling i hverdagen hvæsser skarpheden hos medarbejderne. Jeg oplever ren faktisk, at de fleste oprigtigt kan lide at komme på arbejde. Og er friske. Og jeg tror virkelig på, at den filosofi kan gøre rigtig meget godt for en virksomhed.

Selvom der i dag er et hav af tilbud til virksomheder, der skal hjælpe kreativiteten på vej, er der stadig mange virksomhedsledere, der lader hånt om disse tilbud.

Der er stadig rigtig mange, der smilende (ofte med en lettere distancerende arrogance) holder sig i baggrunden, når klassikeren - lattergruppen - er på besøg i virksomheden. Og det undrer mig.

Efterhånden er der publiceret så megen dokumentation om sammenhængen mellem arbejdsglæde og kreativitet, at det kan undre en, hvorfor det er så svært for så mange at tro på - og give slip og bare være med.

Jeg ved ikke, om det måske er vores verdenskendte, lidt kølige danskhed, der gør, at mange synes, at det er lidt pinligt at lege. Derfor vil udfordringen ofte være at få så mange medarbejdere i virksomheden til at være med på den som muligt. Altså med liv og sjæl og uden ironien spillende i mundvigene.

Det kan være rigtig svært, og hos os er vi rent faktisk gået til den yderlighed at sige, at det simpelthen er et must. Tvangslege! Men det gør vi, fordi vi ved, at efter et par gange vil de fleste opleve, hvor sjovt og givende det er, og opleve, at det rent faktisk virker!

Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere