Artikel top billede

Erhvervslivet bekymrer sig mindre om mobile trusler

Tema: Sikkerheds-bekymringerne er ikke længere den største barriere, når virksomhederne overvejer mobile løsninger. Nu er det prisen, der trykker, viser IDC-analyse.

Skræmmehistorier om mistede bærbare computere og smartphones, der falder i de forkerte hænder. Frygten for at medarbejderne benytter pivåbne, ubeskyttede netværk. Den uklare grænse for, hvordan man benytter de mobile enheder privat.

Det er et par af de sikkerhedsudfordirnger, der bekymrer it-cheferne i disse år, hvor mobilitet står højt på dagsordenen.

Men noget kunne tyde på, at sikkerhedsfrygten er for nedadgående.

I hvert fald viser analysehuset IDC's undersøgelser blandt 600 nordiske it-chefer, at mobil sikkerhed ikke længere giver anledning til så mange søvnløse nætter hos it-chefen som tidligere.

"Jeg tror, at der er to årsager. Vi har måske ikke set de helt store lig-på-bordet-sager. Det er ikke sikkert, de kommer frem i lyset, hvis de er der, men det kan også være truslen er overvurderet. Og den anden side af sagen er så, at sikkerheds-løsningerne er blevet væsentlig bedre," siger IDC-analytiker Brian Troelsen.

Device management sikrer it-chefen

I 2007 var sikkerhed ifølge IDC-undersøgelsen den suverænt største barriere for de mobile løsninger.

69 procent af de adspurgte virksomheder placerede dengang sikkerhed på en førsteplads over barrierer, efterfulgt af prisen på en andenplads med 45 procent.

I den seneste rapport fra IDC er billedet vendt på hovedet, så sikkerhed nu kun er den største barriere hos 26 procent af de adspurgte. Prisen er til gengæld vokset som en barriere og ligger nu på en førsteplads med 44 procent.

Når sikkerheds-frygten er faldet, skyldes det blandt andet, at de såkaldte device management-løsninger vinder frem. De gør det blandt andet muligt at slette indhold på mistede enheder, at tage back-up og at opgradere sikkerhedssoftwaren trådløst.

"Det begynder at være standard. De ledende udbydere som TDC har deres egen løsning, og Excitor har også en device management-løsning, og i mange tilfælde er det også en billig måde for it-chefen at sikre sin ryg på. Det er ikke ham, der mister den bærbare, men det er ham, der bliver slået oven i hovedet, hvis der er problemer med sikkerheden," siger Brian Troelsen.

"Jeg tror ikke, at man tager lettere på sikkerheden ude i vriksomhederne. Det handler nok mere om, at man føler sig mere sikker, fordi der er nogle gode redskaber," tilføjer han.

Prisen er afgørende

I stedet for sikkerhed er det så prisen, der er røget i vejret som en barriere for udbredelsen af mobilitet i virksomhederne. Det er der ifølge IDC flere årsager til.

"Finanskrisen har selvfølgelig noget at sige, men jeg tror også, at mange stadig oplever roaming-omkostningerne som svære at styre."

"Folk er begyndt at bruge mobil-data rigtig meget, og der halter lovgivningen måske lidt efter," siger Brian Troelsen med henvisning til, at EU allerede har lagt loft på roaming-taksterne på tale-siden.

Lignende tiltag er dog nu også på vej på data-siden.

Virksomhederne vilde med mobilitet

Mobilitet har længe været anset som et nøgle-indsatsområde i de fleste virksomheder, og der er intet, der tyder på, at det er ved at ændre sig.

IDC's analyser viser, at 60 procent af de danske virksomheder anser mobilitet som værende afgørende for deres konkurrenceevne. 55 procent regner med at øge deres investeringer på området i det kommende år.

Og selv både pris og sikkerhed altså fortsat anses som en barriere, er der ikke tale om, at mobilitets-bølgen af den grund mister sin energi.

"Behovet og efterspørgslen på de mobile løsninger er simpelthen så markant, at de barrierer, der er, ikke er stærke nok til at kunne sætte det i stå."

I stedet er salget af nye bærbare og mobiltelefoner ifølge Brian Troelsen gået lidt i stå på det seneste.

"Salget falder nu, og det har det ikke gjort tidligere. Så man udskyder opgraderingen på hardwaresiden," siger Brian Troelsen og advarer imod, at man helt undlader at opgradere på sikkerhedssiden, fordi trusselsbilledet løbende ændrer sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere