Artikel top billede

It-flugt fra Danmark en overdrivelse

Udenrigsministeriet ser en afmatning i den globale interesse for investeringer i Danmark. IT-Branchen afviser, at internationale virksomheder er ved at forlade landet.

Investeringerne flyder ikke til Danmark i samme tempo som tidligere. Og interessen for at investere i it-virksomheder eller datterselskaber i Danmark er faldet, melder Invest in Denmark, en afdeling i Udenrigsministeriet som har til opgave at tiltrække investeringer.

"Det vi må konstatere er, at aktiviteten hos vores medarbejdere på de markeder, vores 30 medarbejdere er på ude i verden, er faldet. Vi kan se, at interessen i udlandet er mindre," forklarer Ole Frijs-Madsen, direktør i Invest in Denmark.

"Jeg tror ikke specifikt, at det har noget at gøre med Danmark. Det er nogenlunde det samme, vi ser i udlandet, og vi oplever det mere som en global udvikling," siger Ole Frijs-Madsen.

Direktøren for Invest in Denmark har i dagens udgave af Dagbladet Børsen peget på, at der er en risiko for at store udenlandske virksomheder i Danmark lukker eller reducerer deres aktiviteter, især inden for it. Ole Frijs Madsen trækker dog lidt i land på den udmelding.

"Vi udtaler os mere i forhold til det vi oplever globalt, end i forhold til i Danmark," siger han og tilføjer:

"Vi har konstateret, at der er mindre interesse for at etablere sig i Danmark. Og vi har oplevet eksempler i Danmark, også i it-branchen, hvor virksomheder lukker ned."

Ingen flugt

IT-Branchen er branceorganisation for over 500 it-virksomheder, og her kan kommunikationsdirektør Henrik Egede ikke genkende billedet af, at den internationale it-branche er ved at vende Danmark ryggen.

"Rygtet om it-flugt er misforstået. Vi kan ikke genkende det billede, IT-Branchen har ikke haft software- eller servicespillere, der har forladt Danmark," siger Henrik Egede.

Selvom der er økonomisk krise, så klarer mange it-virksomheder sig godt.

"Software og it-servicevirksomheder kører generelt to procent bedre end samfundet som helhed. Det gør de også nu. Vi har set er at hardware har en tendens til minus-vækst, mens software og it-services ligger i et lille og for nogens vedkommende større plus," siger Henrik Egede.

Invest in Denmarks oplevelse af lavere interesse for Danmark som it-investeringsland er ifølge Henrik Egede et udtryk for en langt hårdere konkurrence.

"Det bekymrer mig selvfølgelig. Den globale konkurrence om høj-videns-erhverv er blevet større. Hvor Danmark i nogle år havde en naturlig førerposition, skal vi nu ud og kæmpe for den position hver måned," siger Henrik Egede.

Han fortæller, at han faktisk i årets første måneder har oplevet en modsat udvikling i forhold til Invest in Denmark.

"Jeg har blandt andet gennem Invest in Denmark talt med flere udenlandske it-virksomheder om etablering i Danmark i første kvartal i år end i hele 2008," siger Henrik Egede.

"Vi har fået en interesse fra Asien, primært Indien og Kina. Det er indledende interesse, og der er et stykke fra at afholde møder til at etablere sig, men det er mere end hele sidste år," lyder det fra kommunikationsdirektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere