Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

IBM og CSC ser Kombit som en åbning

Kommunernes nye it-selskab Kombit er en åbning af det kommunale it-marked. Sådan er IBM og CSC's bedømmelse af den pengestærke nyskabelse.

En helt ny situation. Sådan betragter IBM vilkårene på det kommunale marked, efter kommunerne har oprettet Kombit, der skal koordinere og indkøbe it-systemer til kommunerne.

"Vi ser positivt på udviklingen, fordi man etablerer en form for central bestillerfunktion, som kan være med til at drive nye fælles og tværgående løsninger," siger Rasmus Hasselager, afdelingsdirektør i IBM med ansvar for den offentlige sektor.

Også CSC ser positivt på den nye konstruktion. Kommunikationschef i CSC Danmark Vivi Hals Meinertsen byder Kombit velkommen.

"Det er helt fint, at der kommer yderligere konkurrence i det kommunale marked," siger Vivi Hals Meinertsen.

IBM-direktøren ser ikke Kombits store pengetank og indflydelse som en trussel mod leverandørerne - snarere tværtimod.

"Kombit bliver en stor og vigtig spiller, og vi ser det som noget positivt, at de kan gå ud og forpligte sig på vegne af flere kommuner. Netop dette forhold gør det interessant for en ny leveandør, som vi er på nogle af de her områder," siger Rasmus Hasselager.

Åbning af markedet

Faktisk er det fra IBM's synspunkt en positiv situation, at kommunerne har solgt KMD og oprettet Kombit.

"Det gennemsyrer holdningen fra Kombit, at det skal være mere transparent," siger han og tilføjer, at det stadig er åbent, hvordan Kombits rolle bliver.

"Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, men de tanker, der ligger bag, er positive," siger Rasmus Hasselager.

Han forklarer, at det endnu er uklart, hvilke områder, der bliver relevante for IBM at byde på.

"Kombit har jo en køreplan for forskellige systemer, som de gerne vil have udviklet, men præcis hvilke udbud, der bliver interessante for IBM, kommer an på en forretningsmæssig vurdering," siger han.

Rasmus Hasselager understreger, at den nye situation på det kommunale marked med Kombit betyder øget interesse fra IBM.

"Vi ser det som en åbning af det kommunale marked," siger Rasmus Hasselager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere