Artikel top billede

Krisen rammer den danske it-iværksætterbranche hårdt.

Pengekassen lukket for dansk innovation

It-innovatørerne oplever svære tider for tiden. Selvom bankernes og ventureselskabernes pengekassen ikke er smækket i, så er den kraftigt bevogtet af langt mere skeptiske dørmænd.

It-iværksætternes vej til bankernes og ventureselskabernes pengekasse er blevet noget længere og noget sværere, end før finanskrisen ramte.

Selvom innovation og kreativitet fra it-branchen er noget af det, regeringen mener, Danmark skal leve af i fremtiden, så bliver iværksættere kigget lidt mere i sømmene, når de søger om lån hos folk med kapital.

"Situationen er katastrofal for mange opstartsselskaber. De venturefonde, der har penge, bruger dem på at beskytte deres egne investeringer i stedet for at investere i nye forretninger," siger Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i ventureselskabet Seed Capital.

"De såkaldte 'business angels' (private investorer, red.) trækker i høj grad følehornene til sig, så det i dag er meget sværere for en opstartsvirksomhed at få både startkapital og kapital i det videre forløb. Der skal en kraftig vækstpakke til iværksætterbranchen, som det er sket i andre europæiske lande."

Ændrede forudsætninger

Men det er ikke fordi, at bankerne og ventureselskaberne ikke lytter til iværksætterne. Den risikovillige kapital er der stadig, men det er simpelthen bare sværere at få fat på den.

"Vi låner stadigvæk penge ud, men markeds-forudsætningerne har ændret sig. Opstarts-virksomhederne har også ændrede forudsætninger med hensyn til omsætningspotentiale, og det påvirker klart, om de kan betale eventuelle lån tilbage," siger Tomas Michael Jensen, leder af bevillingsfunktionen i kreditafdelingen hos Jyske Bank.

I landets største bank, Danske Bank, er situationen den samme.

"Det er klart, at erhvervsklimaet herhjemme er vanskeligere i dag. Det er sværere for både bestående firmaer og for nye opstartsvirksomheder at rejse kapital i dag på grund af konjunkturene," siger Henrik Frederiksen, underdirektør i Danske Bank og chef for erhvervsforretning.

"Vi vil i Danske Bank gerne hjælpe nye opstartsvirksomheder, men vi må erkende, at vi stiller flere spørgsmål til forudsætning i de forretningsplaner, opstartsvirksomhederne fremlægger. Når det er sagt, så lever en bank jo af at låne penge ud, så vi har ikke lukket kassen i."

Flytter tilbage til kælderen

Opstartsvirksomhederne må i høj grad berede sig på at gå en hård tid i møde med mindre risikovillig kapital. Nogle af dem må helt dreje nøglen om, mens andre må drosle ned for udgifterne og skære kontoret væk.

Forskerparken Scion DTU, der huser 44 it-opstartsvirksomheder, oplever, at flere virksomheder må opsige deres lejemål og flytte ud.

"Siden Finanskrisen startede har fem it-virksomheder måtte opsige deres lejemål og flytte ud herfra. Nogle vælger at forsætte deres virksomhed i deres kælder, mens andre helt må dreje nøglen om," siger Susanne Søgaard, kunde- og markedskonsulent i Scion DTU.

"Der er dog stadig nye opstartsvirksomheder, der kommer og søger om et lejemål hos os. Vi oplever igen en forsigtig tilgang i antallet af opstartsvirksomheder i forskerparken. Når vi har holdt events, ser vi medarbejdere, der er fyret, starte op virksomheder selv."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer