Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Kommunernes it-pengetank vil skabe konkurrence

600 milloner kroner i dåbsgave giver kommunernes nye it-indkøbsselskab Kombit magt til at skabe konkurrence og bedre it-systemer, lyder det fra Kombits direktør.

Det kommunale it-landskab får i dag en ny spiller. Det tidligere Kommune Holding ændrer navn til Kombit og får en helt ny opgave: At styrke det kommunale indkøb af it og styring af fælles kommunale it-projekter.

Direktøren for Kombit, Hans Berthelsen, som kommer fra en post som direktør i kommunernes organisation KL, forklarer, at rammerne for den fremtidige opgave nu er ved at være på plads.

Samtidig har regeringen nu understreget, at kommunerne får lov til at beholde alle de penge, som KL fik ud af salget af KMD. Det betyder, at Kombits startkapital på 600 millioner kroner er på plads.

Kommunerne har solgt deres primære it-leverandør KMD og det sætter de danske kommuner i en ny situation. Hvor KMD tidligere var kontrolleret af KL, så står kommunerne nu i en situation, hvor de skal håndtere KMD som en leverandør på lige fod med de andre store leverandører.

Masser af opgaver

Hans Berthelsen forklarer, at der ligger flere opgaver i det nye selskab. Han fokuserer på tre områder: Indkøb af it-systemer, udvikling af fælles systemer og en kontrolfunktion i forhold til transitionsaftalen med KMD's nye ejere.

"Det bliver vores opgave, at der bliver lavet nogle kravspecifikationer, og så skal vi sikre at der kommer flere leverandører på banen," forklarer Hans Berthelsen. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med kommunerne.

Desuden skal Kombit have styringen af en række fælles kommunale projekter. Hans Berthelsen nævner det nye Bygnings- og boligregister, BBR, som Kombit har taget med fra Kommune Holding.

"Der går vi ind og siger, at det ikke giver mening at lave det hver for sig," siger Hans Bethelsen, som dog påpeger, at det ikke er Kombit selv, der skal bygge systemerne. Leverandørerne skal byde ind på den enkelte opgave.

Pris- og service-overvågning

Til gengæld bliver Kombit ejer af de fælles systemer, som i første omgang bliver betalt af den store pengetank fra KMD-salget, men pengene skal betales tilbage af kommunerne, når de får glæde af investeringen.

Den tredje opgave med overvågning af transitionsaftalen vil også fylde en del hos Kombit.

"Vi skal opbygge en organisation, der kan lave prisovervågning og overvågning af serviceniveauerne, så der ligger også et betydeligt stykke arbejde," siger Hans Berthelsen.

Ikke KMD 2.0

Og selvom de kommunale it-chefers formand har advaret, er Hans Berthelsen slet ikke bekymret for, at Kombit skal udvikle sig i retning af et nyt KMD.

"Det er en helt forkert måde at stille det op på. Hverken kommunerne eller KL ønsker at have en in-house leverandør. Det her er mere den del af KMD, som var kommunernes fælles it-afdeling, som nu bliver samlet i Kombit," siger Hans Berthelsen og tilføjer, at det er nødvendigt for kommunerne at stå sammen, hvis målsætningerne for både kommuner og de fælles offentlige mål, skal nås.

"Kommunerne kan ikke klare sig alene over for leverandørerne, og der skal vi mere forstå som en fælles kommunal it-afdeling end en leverandør," forklarer Hans Berthelsen.

"I øjeblikket har vi en portefølje på omkring 160 millioner kroner. Så vi er i gang, og i øjeblikket kommer der ønsker ind fra mange sider, og der er høje forventninger til os, men vi er også nødt til at sige, at der skal gå et stykke tid før man kan se de konkrete frugter af det her," siger Hans Berthelserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere