Artikel top billede

Energistyring stadig ikke udbredt i it-branchen

Det er stadig de færreste it-medarbejdere, der udnytter fordelene ved energistyring af pc'er i virksomheden. Og det selvom mange firmaer i disse tider leder efter måder at nedbringe udgifterne på.

Computerworld News Service: Ifølge en undersøgelse lavet af Forrester Research Inc., kan mange virksomheder gå glip af mange besparelser ved ikke at udnytte fordelene ved energistyring af pc'er. Specielt inden for områder, hvor der bruges meget strøm.

I undersøgelsen spurgte Forrester 91 it-chefer i mellemstore og større virksomheder, hvad de gjorde, for at holde styr på pc'ernes strømforbrug.

Konsulentfirmaet, som distribuerede rapporten til sine medlemmer tidligere i denne måned, fandt ud af, at kun 13 procent af de adspurgte havde implementeret en gennemgribende energistyrings-politik, mens yderligere 18 procent havde implementeret visse strategier, men kun for nogle af firmaets pc'er.

Den grund, som de fleste angav, var, at it-cheferne ikke er ansvarlige for det teknologiske energiforbrug, fortæller Doug Washburn, som er den analytiker, der stod bag Forresters undersøgelse.

Men resultaterne kommer ikke som nogen overraskelse: det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur vurderer, at højst 10 procent af en gennemsnitlig virksomheds pc'er kører med energistyring.

En af grundene til den manglende styring kan være, at folk er skeptiske i forhold til, hvor mange penge, der kan spares per pc.

En anden kan være, at der stadig findes mange virksomheder, der kører med Windows XP. Vista giver administratorerne mulighed for at styre energiforbruget på pc'erne via et netværk, men det kan man ikke på XP. Der findes dog tredjepartsværktøjer til samme formål, der kan bruges med XP, som for eksempel EZ GPO fra firmaet EPA.

Derudover er der det problem, at energistyring er et ansvarsområde, som typisk bliver grupperet sammen med funktioner som for eksempel postomdeling, kantinedrift, vedligeholdelse af bygninger og så videre - det, der med en samlet betegnelse, bliver kaldt 'facilities management'.

I Lake Washingtons skoledistrikt i Redmond, Washington, er det Forrest Miller, der står for de ting. Han har blandt andet ansvaret for 11.500 pc'er.

En nem måde at opnå besparelser

Igennem de sidste år har Forrest Miller brugt software fra det Seattle-baserede firma Verdiem Corp. til at styre energiforbruget på skoledistriktets pc'er. Værktøjet er indstillet således, at pc'erne går i sleep mode, når de ikke er blevet brugt i 20 minutter, fortæller han. It-afdelingen styrer softwaren for ham.

Verdiem softwaren, som bliver indkøbt under en treårlig kontrakt, koster Lake Washington godt 140.000 kroner om året. Men Forrest Miller siger, at applikationen har hjulpet distriktet til at reducere strømforbruget med omkring 3,66 millioner kilowatttimer per år, hvilket har medført en besparelse på godt 1.400.000 kroner med de nuværende, amerikanske elpriser.

Forrest Miller fortæller, at han anser energistyring for at være en nem måde for brugerne at opnå en massiv besparelse, uden at arbejdsgangen bliver påvirket ret meget. Han tilføjer, at han endnu ikke har hørt nogen klager fra medarbejderne. "Jeg synes, det kunne være interessant at få at vide, hvorfor folk ikke bruger energistyring," erklærer han.

EPA vurderer, at en amerikansk virksomhed typisk vil kunne spare mellem knap 140 og 425 kroner årligt per pc, hvis standby-funktionen er aktiveret på maskinen.

Doug Washburn fortæller, at der også er andre grunde til, at energistyring af pc'er ikke er mere udbredt. Mange er bekymrede om, hvorvidt slutbrugerne vil opleve problemer og andre ved ikke helt, hvor de skal begynde.

Derudover er der en del virksomheder, der ikke kender deres nuværende energiforbrug, og derfor kan besparelserne ikke udregnes, og så bliver det svært at lave et godt forslag til en ny politik på området.

Der var kun ni procent af it-cheferne i Forresters undersøgelse, som sagde, at de decideret ikke var interesserede i energistyring af pc'er, mens hele 48 procent fortalte, at de overvejede at opbygge et program for virksomhedens pc'er.

Doug Washbourn tror, at forandringerne ligger lige rundt om hjørnet. Selv nu hvor it-cheferne ikke er ansvarlige for strøm-budgettet i virksomheden, "er der et stort pres for at forstå baggrunden for virksomhedens energiforbrug," siger han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere