Artikel top billede

Reding: EU skal koordinere indsatsen mod it-angreb

Europa har brug for en 'Hr. Cybersikkerhed' til at føre an i tilfælde af angreb på internettets infrastruktur, siger EU's kommissær for telekommunikation, Viviane Reding.

Computerworld News Service: Viviane Reding anklager EU-landene for "skødesløshed" - for ikke at have foretaget tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod angreb på internettets infrastruktus, som dem man har set mod Estland, Litauen og Georgien i de senere år.

Telekommissæren vurderer, at der er 10 til 20 procent risiko for, at et lignende angreb vil forekomme inden for EU's grænser i løbet af de næste 10 år.

"En månedslang afbrydelse af internettet i Europa eller USA ville resultere i økonomiske tab på mindst 150 milliarder euro (1.117 milliarder kroner, red.)," advarer Viviane Reding.

Cyberangreb er blevet et værktøj for organiseret kriminalitet og et instrument i udenrigs- og militærpolitik, påpeger hun.

"Virkeligheden af cyberangreb er i dag langt fra at være et spil eller et bevis på intelligens og nysgerrighed," siger Reding i en video, der er offentliggjort på hendes website.

Viviane Reding opfordrer EU's 27 medlemslande til handling for at sikre, at Europas elektroniske kommunikationsnetværk er ordentligt beskyttede.

En it-sikkerhedschef på politisk topniveau ville omgående skride til handling, hvis et angreb var under opsejling, forklarer Reding og beskriver denne post som en "it-strisser," der ville stå i spidsen for at koordinere styrkerne på tværs af EU og for at udvikle taktiske planer for at gøre EU's netværk mere modstandsdygtige.

"Jeg vil fortsætte med at kæmpe for, at denne post bliver oprettet så hurtigt som muligt," lover kommissæren.

EU har et agentur for netværks- og informationssikkerhed ved navn ENISA, men det deler blot information mellem nationale efterretningsvæsener. Reding fortæller, at der ikke er nogen umiddelbare planer om at udvide dette agenturs rolle til også at omfatte koordineringen af reaktioner på angreb.

Redings videoblog kom netop som repræsentanter fra EU-landene, Europa-Kommissionen og it-sikkerhedseksperter påbegyndte en to-dages konference for at diskutere den strategi, der for nyligt blev fremsat af Europa-Kommissionen til at beskytte Europa mod it-angreb og -afbrydelser.

Sidste marts opfordrede Europa-Kommissionen offentlige institutioner, private virksomheder og borgere til at gøre noget for at forbedre sikkerheden og modstandsdygtigheden af Europas kritiske it-infrastrukturer.

Europa-Kommissionen opfordrede de offentlige og private sektorer til at sikre, at de nødvendige niveauer af forebyggende, detekterende og nødsforanstaltninger kom på plads i alle medlemslande.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere