Artikel top billede

Net-tv-tjenesten Joost, der er stiftet af Janus Friis og Niklas Zennström, er sat til salg.

Medier: Janus Friis' net-tv-tjeneste til salg

Efter et vellykket milliardsalg af IP-telefonitjenesten Skype forsøger iværksætteren Janus Friis ifølge flere medier nu at sælge net-tv-tjenesten Joost.

Janus Friis' net-tv-tjeneste, Joost, er efter sigende i forhandlinger om at blive opkøbt af Time Warner Cable. Timer Warner Cable var tidligere ejet af mediegiganten Time Warner, men er nu på trods af navnesammenfaldet et selvstændigt selskab.

At Joost nu er på vej til at blive solgt kan være overraskende set i lyset af, at selskabet ikke har nær så mange brugere som YouTube.

"Joost er en saga af glippede muligheder, uheld og tanken om, at teknologi alene er nok til at kunne skabe en succesfuld underholdningshjemmeside," skriver journalisten Greg Sandoval for netmediet Cnet, der ejes af den amerikanske mediegigant CBS.

"To år efter lanceringen er selskabet rystet af ledelsesskift, tilbageslag i teknologien samt, at selskabet ikke har kunnet trække de største tv-shows og film til selskabet. Joosts brugertrafik og videodatabase er middelmådigt. Og i forhold til lederne på markedet, Youtube og Hulu, er Joost faldet langt tilbage," skriver Greg Sandoval.

Men på trods af de dårlige meldinger i pressen, så kan Joost godt vise sig at være en succes alligevel.

"Hvis ideen fra Janus Friis har været at starte noget op og så sælge det, så kan det godt være en personlig succes," siger Lars Holmgaard Christensen, forskningschef i nye medier på Dansk Journalisthøjskole.

"Men Joost har ikke haft det store held med at tiltrække så mange brugere på nettet."

Sony vil ikke sende på Joost

I denne måned fornyede Sony ikke deres licensaftale med Joost. I stedet vælger Sony at bejle til Youtube. Samtidig kan Joost konkurrenten Hulu, der er stiftet af NBC og News Corp., vise fuldlængde tv shows som "24" og "The Office".

Lars Holmgaard Christensen mener, at Joost ikke har haft held med at få fat på brugerne i de to år, det har været på markedet.

"Det har været en tur op af bakke for Joost. Selskabet har leveret redigeret indhold på nettet, og det har været i dyb kontrast til den autenticitet, der har været hos deres konkurrenter i Youtube. Brugerne har så foretrukket den autenticitet, der er forbundet med at dele indhold, som brugerne selv finder og organiserer, frem for de licenserede programmer, de har kunnet finde på Joost," siger Lars Holmgaard Christensen, forskningschef i nye medier på Dansk Journalisthøjskole.

"Joost har haft den fordel til at starte med, at de har haft rettighederne til indhold fra de store indholdsleverandører. Det var det, som Joost gik ud på i første omgang; at levere indhold, hvor rettighederne var sikret i forvejen. Men denne fordel er i dag også så småt forsvundet, da Youtube har kunnet forhandle sig frem til de samme rettigheder hos indholdsleverandørerne samtidig med, at de har en langt større brugerbase."

Joost har ingen kommentarer til det potentielle opkøb af deres forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere