Artikel top billede

Skatten rammer ikke kun en lille, højtlønnet gruppe, den rammer bredt. Derfor skal den ændres, siger kommunaldirektør i Gribskov kommune Mogens Hegnsvad.

Kommune udsletter multimedieskatten

Folkeskolelærerne i Gribskov kommune kan nu se frem til at få et løntillæg på 3.000 kroner om året. Pengene udbetales som kompensation for regeringens multimedieskat.

I Gribskov kommune har man besluttet sig for at eliminere virkningen af den multimedieskat, som den borgerlige regering har fået mange hug for at ville indføre som led i skattereformen.

Det gør man helt konkret ved at give en kompensation til 400 lærere på 3.000 kroner om året.

Det udligner virkningen af den ny skat, som lægger op til, at alle, der får betalt telefon, pc eller bredbånd af arbejdspladsen, bliver beskattet af netop dette beløb.

Aftalen med lærerne er faldet på plads, og kommunen er parat til at indgå lignende aftaler med de øvrige faggrupper i kommunen.

Godt 1.000 af kommunens medarbejdere har i øjeblikket en pc-ordning.

Klar besked til medarbejderne

At multimedieskatten ikke bliver en sten i skoen for kommunens medarbejdere meldes helt klart ud overfor de ansatte.

"Vi tager i Gribskov kommune skridt til at tilbyde de faglige organisationer aftaler om, at kommunen kan yde et multimedie-løntillæg på samme 3.000 kroner for at neutralisere virkningen af multimedieskatten," lyder beskeden til medarbejderne via kommunens intranet nyhedsportal.

"Det er utrolig vigtigt, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra. Regeringens udspil er en sten på vejen, som vi nu har fjernet," siger kommunaldirektør Mogens Hegnsvad.

"Skatten rammer ikke kun en lille højtlønnet gruppe, den rammer bredt. Aftalen har således også en høj signalværdi," lyder det fra kommunaldirektøren.

"Det signal, vi gerne vil sende, er, at der ikke er nogen hindring i at modtage en arbejdsgivers tilbud i forbindelse med hjemmearbejde. Samtidig vil vi naturligvis rigtig gerne have, at medarbejderne bruger disse ordninger."

Lærerne er et godt eksempel på en erhvervsgruppe, der har stor gavn af at arbejde hjemme og derfra være i kontakt med skole, forældre og have forberedelsesmuligheder, forklarer Mogens Hegnsvad.

"Den gruppe vil være meget følsom overfor skatten, og det kan være med til at påvirke deres motivation i negativ retning," siger han.

Det er dog ikke kun lærerne, der får en udligningsordning. Gribskov kommune har nemlig yderligere 700 medarbejdere, der ligeledes får tilbudet.

"Vi vil tage dette initiativ op overfor alle faggrupper," siger Mogens Hegnsvad.

Pengene skal hentes på en anden konto

Gribskov mener ikke, det handler om at undergrave regeringens politik, men om praktisk kommunalpolitik.

"Det er en løsningsforslag på et konkret problem," siger Mogens Hegnsvad.

Kommunens beslutning betyder dog, at man kommer til at stå overfor en ekstra udgift.

"Alle omkostninger skal hentes på budgettet, og det skal denne ordning også. Det er en omkostning, der kommer oven i dem, vi allerede har. De penge, vi bruger her, kunne være været brugt til noget andet, men sådan er det," siger Mogens Hegnsvad.

Han udelukker dog, at udgiften hentes i form af besparelser på eksempelvis socialområdet og sundhedsområdet.

Tillægget udbetales første gang 1. april 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.