Artikel top billede

Selvom Oracle nu hiver den store pengepung frem og køber Sun, behøver de mange MySQL-brugere ikke at frygte fremtiden.

Analytikere: Suns MySQL får fremgang under Oracle

MySQL er populær hos millioner af brugere verden over. Men selvom Sun nu overtages af Oracle, behøver man ikke at frygte for MySQL's fremtid, vurderer analytikere.

Computerworld News Service: Et år efter at have brugt 5,7 milliarder kroner på at købe open source-databasesoftware-virksomheden MySQL opsluges Sun Microsystems nu af Oracle.

Oracles Database 11g vil fortsat være virksomhedens flagskib, men det betyder ikke, at MySQL og dens brugere vil lide nød under ledelse af Oracles topchef Larry Ellison.

Faktisk kan MySQL ifølge flere analytikere komme til at stortrives under Oracles ejerskab.

"MySQL forsvinder ikke," siger analytiker hos Forrester James Kobielus. "Dette er et af de største aktiver, som Oracle køber her, og det ved virksomheden godt."

Millioner af MySQL-fans

MySQL har millioner af brugere og et bredt community af udviklere og tredjepartsleverandører, der bygger produkter, som fremmer og forbedrer open source-databasens funktionalitet, bemærker Kobielus.

MySQL-brugere kan roligt se Oracles køb af Sun som en god ting, da de muligvis har været bekymrede for, at Sun ikke skulle overleve finanskrisen, hvis ikke virksomheden blev opkøbt af et mere stabilt selskab, mener han.

Ifølge blogger for Computerworlds amerikanske søstermedie, Sharon Machlis, frygter brugere af MySQL muligvis, at Oracle vil forsøge at lokke kunder over til den dyrere valgmulighed og undlade at forbedre den åbne MySQL, da den konkurrer med flagskibet.

Machlis henviser til et brev, skrevet af president for Oracle, Charles Phillips, som diskuterer værdien af Java og Solaris - men ikke MySQL.

Men analytiker hos IDC Jean Bozman mener ikke, at MySQL-kunder bør bekymre sig, da der i dag er plads til adskillige databaser i store virksomheders datacentre.

"Den næste generation af datacentre handler om 'både-og'," siger Bozman. "Linux og Solaris og andre styresystemer. Det er allerede et faktum, at der er adskillige databaser i kunde-udrulninger."

Det er svært forudsige, præcis hvordan Oracle vil positionere MySQL, men softwaren vil forblive en dynamisk del af open source-miljøet, mener hun.

"Præcis hvilken rolle MySQL vil spille i det ny kombinerede Oracle-Sun er svært at sige," bemærker Bozman. "Men vi ved, at MySQL allerede er et nøgleelement i den verdensomspændende open source-aktivitet og er en vigtig platform for applikationsudviklere."

Databaser til forskellige formål

Oracle Database 11g er mere skalerbar og moden end konkurrerende produkter og er derfor favoritdatabase til store datacentre, fortæller Kobielus.

MySQL er bedst til mellemstore virksomheder eller afdelingsapplikationer til de situationer, hvor brugerne ønsker at specialtilpasse kildekoden til deres egne formål, forklarer han. Tjenesteleverandører kan også bruge MySQL-databasen, hvis de ønsker at bygge funktioner, som Oracle ikke leverer som standard, tilføjer han.

Oracle ejer allerede adskillige databaser heriblandt Berkeley DB, som virksomheden opkøbte i februar 2006. Oracle har ofte brugt den tilgang at købe direkte konkurrenter, heriblandt PeopleSoft fra CRM-markedet.

Oracle har prøvet det før

Oracle er typisk meget opmærksom på ikke at fremmedgøre kunder hos et nyligt opkøbt selskab og forsikrer brugerne om produktets levedygtighed, før virksomheden foretager væsentlige ændringer, forklarer Kobielus.

"Virksomheden køber kunder og bringer dem ind i Oracle-kæmpen, og så i løbet af flere år rebrander Oracle produkterne og gennemfører noget integration produkterne imellem," forklarer han.

Kobielus opfordrer Oracle til at bygge nyt udstyr til data warehousing med udgangspunkt i MySQL, ligesom virksomheden har gjort med sit flagskib.

Oracle sætter på nuværende tidspunkt sin lid til hardwareleverandører som HP og IBM om at bygge udstyret. Men hvis købet af Sun går igennem, vil virksomheden have alle de nødvendige hardware- og softwarekomponenter til at bygge udstyret selv, bemærker Kobielus på sin blog.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere