Artikel top billede

Finansminsiter Claus Hjort Fredriksen har fået en joker forærende inden økonomiforhandlingerne med kommunerne. Staten kan gøre krav på 40 procent af KMDs salgspris.

Claus Hjort kan nuppe KMD-penge fra kommunerne

Energitilsynet har meldt ud, at kommunerne skal have modregnet en stor del af KMDs salgspris i sit bloktilskud. Kommunernes formand Erik Fabrin kalder holdningen absurd.

Regeringen har fået en joker med til de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne.

Energitilsynet har nemlig påpeget, at staten kan modregne en stor del af de penge, som kommunernes forening, KL, fik for KMD, i det årlige bloktilskud til kommunerne.

Den kringlede sag er blevet aktuel, fordi Energitilsynet på et møde i slutningen af marts fastholdt, at KMD-salget er omfattet af en lovgivining, der betyder, at staten kan modregne 40 procent af KMDs salgspris i bloktilskuddet.

"KL ejer virksomheden Kommunekemi a/s, som har en mindre energiproduktion. Endvidere indgik i samme koncernstruktur virksomheden KMD a/s. Det følger derfor af dagens møde i Energitilsynet, at kommunernes provenu fra salget af KMD a/s også kan føre til modregning i bloktilskuddet, hvis salgsprovenuet udloddes til kommunerne," lyder det i pressemeddelelsen fra Energitilsynet.

KL indkasserede 1,2 milliarder kroner på salget, så hvis den nyudpegede finansminiser Claus Hjort Frederiksen vælger at gå efter pengene, vil det betyde 480 millioner kroner mindre til kommunerne.

Rasende kommuner

Kommunerne er lodret uenige med Energitilsynet, og ifølge formanden for KL og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), vil kommunerne gå langt for at få ret. I første omgang vil KL anke Energitilsynets beslutning.

"Det er fuldstændig absurd at forestille sig at den lov også dækker et it-selskab. Vi vil anke det til Energiklagenævnet," siger Erik Fabrin.

Erik Fabrin tilføjer, at han finder hele grundlaget for diskussionen absurd. For KMD har intet at gøre med energiproduktion, og reglen træder altså kun i kraft, fordi ejerskabet af KMD har ligget samme sted som ejerskabet af Kommunekemi. Samtidig påpeger han, at pengene ikke udloddes før sagen er afklaret til kommunernes fordel.

Det er dog ikke de eneste punkter Erik Fabrin har svært ved at acceptere. Han mener nemlig, at det er helt forkert at karakterisere Kommunekemi som en energivirksomhed.

"Kommunekemi er en affaldsvirksomhed, hvor man har været forudseende og udnyttet den energi, som opstod," siger Erik Fabrin, der påpeger, at energiproduktionen kun er en meget lille del af Kommunekemis omsætning.

Erik Fabrin ser ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem udmeldingen fra Energitilsynet og de kommende økonomiforhandlinger. Han understreger dog, at kommunerne er meget optagede af sagen, som KL altså vil anke, hvis Energitilsynet fastholder sin position.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere