Artikel top billede

Regeringen vil skære i multimedieskatten

Multimedieskatten bliver formentlig tilpasset på flere områder, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbnet for ændringer af den upopulære skat. Ryk tilbage til start, lyder det fra Dansk Industri.

Multimedieskatten bliver formentlig barberet ned og tilpasset, så den kommer til at ramme færre danskere. Det er meldingen i dag fra De Konservatives leder, Lene Espersen (K).

Meldingen kommer, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag åbnede for en genforhandling af multimedieskatten.

Den konservative leder siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at skatten skal tilpasses, så den ikke rammer så mange.

Samtidig skriver avisen, at der i regeringen er flertal for at skære beløbet, som den enkelte beskattes af, ned til 3.000 kroner.

De forslag møder opbakning hos Dansk Industri, som har været en skarp kritiker af skatten, siden den blev præsenteret.

Tom Togsverd, branchedirektør i Dansk Industris it- og teleorganisation, ITEK, mener, at regeringen bør gå tilbage til den gældende ordning og finpudse den, i stedet for de markante ændringer, der var lagt op til.

Han mener, at det er et godt princip, at man ikke skal betale skat af sin netforbindelse, hvis den er koblet op på arbejdsgiverens netværk.

Og samtidig mener han, at man med simple midler kan skabe den gennemskuelighed og ensartning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen i går slog fast, stadig er målet med multimedieskatten.

Klare regler

Tom Togsverd forklarer, at der allerede i dag findes en ordning, hvor medarbejderen selv kan bestemme om en pc, pda eller anden gadget udelukkende bruges arbejdsrelateret.

Vedkommende skriver under på en tro- og loverklæring, hvis enheden kun bruges arbejdsmæssigt, og bliver fri for at betale skat af enheden.

"Det princip er meget godt, for så bestemmer man selv. Og omvendt så skal man have lov at sige, at man gerne vil bruge for eksempel pcen privat. Men så skal man retfærdighedsvis også betale en skat for det," siger Tom Togsverd.

En mere strømlinet brug af den regel vil ifølge Tom Togsverd betyde et simplere og mere gennemskueligt system.

For høj pris

Branchedirektøren mener desuden, at multimedieskatten i sin nuværende udformning er alt for høj.

"Kunne vi ikke nøjes med de 3.000 kroner, som gælder i dag for telefoni. Det var lidt for smart at skrue op til 5.000 kroner, når man ser på prisudviklingen," siger Tom Togsverd der dog erkender, at der kommer til at mangle penge i statskassen, hvis man følger hans anbefalinger.

"Du kommer til at mangle et provenu .Man kan spørge sig selv, hvor vigtigt er det beløb. Reformen er i forvejen underfinansieret, og det her vil ikke vælte økonomien," siger Tom Togsverd, som påpeger, at pengene vil kunne hentes ind på andre områder, når økonomien er i bedre form.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere