Artikel top billede

Sun: Kunderne bør være ligeglade med salgs-rygter

Trods massive rygter om en snarlig fusion med IBM opfordrer Sun-chef kunderne til at se gennem fingre med konsekvenserne.

Computerworld News Service: Chefen for Sun Microsystems' hardware-forretning erkender rygterne om opkøb, der svirrer om hans virksomhed, men insisterer på, at kunderne er mere fokuserede på at finde det bedste produkt til deres behov.

"Når man - hvilket er åbenlyst - har at gøre med et rygte, så er der kunder, der vil ringe og stille spørgsmål. Men til alle vores kunder fremhæver vi, hvad, det er, vi foretager os: Nemlig at udvikle vores systemer, platforme baseret på Solaris, storage- og netværksprodukter, og de løser i dag alle sammen problemer, som kunderne har, og sådan vil det blive ved med at være i mange år," siger John Fowler, som er executive vice president for Suns forretningsenhed for systemer.

"Så efter om lille omgang 'sturm und drang' vender vi tilbage til dagligdagen, hvor det handler om, hvad jeg har brug for at gøre, hvordan denne teknologi eller dette produkt løser problemet, og hvordan vi kommer videre derfra," beroliger Fowler med brug af et tysk udtryk, der beskriver en passioneret og ombrust situation.

Rapporter om, at IBM lå i forhandlinger om at opkøbe Sun, så dagens lys for tre uger siden, efter Sun har kæmpet med sløve salgstal og nedadgående aktiepris.

Ingen af virksomhederne har bekræftet disse forhandlinger, som ifølge Wall Street Journal brød sammen for en uges tid siden efter uoverensstemmelser om prisen.

Fowler er forståelig nok tilbageholdende med udmeldinger om forhandlingerne, men er dog alligevel klar med en hurtig kommentar.

IBM og Sun er både partnere og konkurrenter, bedyrer han.

"IBM er en partner på adskillige områder. Vi gør mange forretninger med IBM Global Services … vi samarbejder om Java. IBM er også licenshaver af Soliaris og sælger Solaris med sine x64-systemer. Så der er en vifte af it-områder, hvor vi i mange år har arbejdet sammen, ligesom vi gør med mange andre store it-virksomheder," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere