Artikel top billede

Vigtig del-sejr til Microsoft i retssag om Vista

Microsoft har atter vundet en vigtig del-sejr i en stort anlagt retssag om Vista. Omfanget af sagen begrænses nu markant.

Computerworld News Service: En føderal dommer afviser at give 'Vista Capable'-sagen status som kollektivt søgsmål og giver dermed Microsoft sin anden større sejr i sagen i de sidste to måneder.

Den amerikanske distriktsdomstolsdommer Marsha Pechman afviser sagsøgernes begæring i sagen, hvor Microsoft anklages for at have vildledt pc-købere i 2006 og 2007 ved at lade pc-leverandører smække "Vista Capable"-mærkatet på maskiner, der kun kunne køre udgaven Home Basic.

Dommerens kendelse er den anden siden 18. februar, der er endt med at falde til Microsofts fordel.

Tidligere har en anden domstol nemlig ligeledes afvist at give sagen status som kollektivt søgsmål. Det begrænser sagsøgernes muligheder for at appellere kendelsen eller gå videre med at prøve de seks individuelle anklager ved retten.

Ved at afvise sagen status som kollektivt søgsmål indsnævrer den amerikanske domstol igen antallet af potentielle sagsøgere fra tusinder til de seks nuværende.

Denne kendelse vil dramatisk reducere Microsofts økonomiske tab - som er blevet vurderet på op til 48 milliarder kroner - hvis virksomheden skulle gå hen at tabe sagen.

I fredags afviste dommeren sagsøgernes argumenter om at give sagen status som kollektivt søgsmål for to nye grupper: folk, som har købt pc'er under Microsofts Express Upgrade-program, og dem, der har købt "Vista Capable"-maskiner, der ikke kunne køre det ny styresystems grafiske brugergrænseflade, Aero.

"Sagsøgerne foreslåede Express Upgrade-klasse lider af de samme fejl, som sagsøgernes oprindelige vildledningsteori-baserede Vista Capable-klasse," lyder det fra domstolen.

Det sker med henvisning til det opgraderingsprogram, som Microsoft kørte med sine OEM-partnere fra oktober 2006 til marts 2007 om at give pc-købere gratis eller prisnedsatte kopier af Vista.

"Som tidligere er sagsøgernes underliggende anklage at være blevet vildledt af Vista-marketingskampagnen. Da beviserne for hver sagsøgers forbrugervalg ikke kan analyseres kollektivt, er en Express Upgrade-klasse ikke passende," lyder det.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere