Artikel top billede

Nu kommer der flere iPhone-modeller - måske

Det vrimler med rygter om nye iPhone-produkter, og nu forlyder det, at indtil flere modeller er på vej. Bedøm selv rygterne.

Computerworld News Service: Flere rygter og spekulation om iPhones - inklusiv forudsigelser om at Apple vil udgive en vifte af forskellige iPhones, og at virksomheden vil tilføje funktioner såsom videooptagelse og videochat - har set dagens lys.

De seneste forudsigelser kommer i form af et notat til investorer fra finansanalytiker hos Barclay Ben Reitzes, som blev offentliggjort forud for Apples regnskabsoffentliggørelse 22. april.

Her skriver Reitzes, at Apple har øget produktionen af iPhones ud fra en forventning om højere efterspørgsel efter Apples Worldwide Developers Conference i juni.

Men Reitzes skriver videre, at den højere efterspørgsel kun udgør halvdelen af billedet, og at Apple er ved at gøre klar til at udgive flere end én ny iPhone-model.

Reitzes tror ifølge AppleInsider, at Apple vil introducere to nye iPhones.

Den første vil være til den lavere ende af markedet med mindre storage og færre funktioner. Teorien om en iPhone til den lavere ende af markedet støttes af andre analytikere, som mener, at mobilen primært er tiltænkt det kinesiske marked, hvor Apple muligvis har et teleselskab på banen.

Samtidig forudsiger Reitzes, at der er en iPhone på vej med videokameraer både foran og bagpå, som skal erstatte den nuværende iPhone. Kameraet på iPhonens forside vil være til videochat, mens videokameraet på bagsiden vil kunne konkurrere mod nye lommevideokameraer.

Også denne teori støttes af andre rygter om, at det kommende iPhone OS 3.0 inkluderer udvidet understøttelse af videoredigering.

iPhone-netbook?

Herudover er Reitzes også kommet med de efterhånden obligatoriske forudsigelser om, at Apple er på vej med en tablet-agtig, netbook-lignende dingenot. Ifølge Reitzes bør man også holde øjnene åbne efter et netbook-lignende apparat fra Apple i andet halvår af 2009.

Selvom mange Apple-fans måske godt kunne tænke sig at få fingrene i en iPhone-tablet-pc, har vi så ikke efterhånden fået nok netbook-forudsigelser?

Rygterne vil simpelthen ikke lægge sig, på trods af at Apple har skuffetnetbook-fronten gang på gang.

Og hvad skal man så mene om alle disse rygter og forudsigelser? Som altid er det ikke til at sige, hvad Apple vil vise, når scenen lyses op i San Franciscos Moscone Center West i juni. Men det bør fremhæves, at Reitzes kom med lignende forudsigelser i november, hvor intet af det skete.

Men på den anden side; Hvis netbooks forbliver it-branchens eneste lyspunkt, så ville en iPhone-inspireret tablet-pc måske alligevel give mening. Der er kun 76 dage til, vi finder ud af det med sikkerhed. Indtil da fortsætter gætterierne.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere