Artikel top billede

Får Nokia endelig succes i USA?

Forsøg på at forbedre sin markedsandel ser endelig ud til at give pote for verdens største producent af mobiltelefoner.

Computerworld News Service: Det er endelig ved at lykkes for Nokia at komme på benene i USA, fortæller virksomhedens division for Nordamerika ved CTIA-konferencen i Las Vegas.

Verdens største mobilproducent har kun en meget lille markedsandel i USA, men virksomheden udtaler, at den godt selv ved hvorfor.

"One size fits all-tilgangen er ikke rigtig brugbar her," siger Mark Louison, som er direktør for Nokia i Nordamerika.

"For at få succes her - og det er vigtigt at få succes her - så var vi nødt til at gribe det an fra teleoperatør til teleoperatør."

Ifølge Mark Louison har Nokia haft en samlet tilgang til markedet, og selvom det har fungeret godt de fleste steder, så har det tydeligvis ikke fungeret i USA, hvor teleoperatørerne har en langt tungere indflydelse på markedet, end det er tilfældet i andre regioner.

Selvom Nokia engang havde et solidt fodfæste på markedet i USA, så er virksomhedens andel faldet men ikke på grund af nogen ændring i Nokias strategi. Virksomhedens succes var forbundet med en bestemt hændelse i branchen, og da den mulighed passerede, så faldt også Nokias markedsandel.

Denne hændelse var introduktionen i 1990'erne af AT&T's Wireless' One Rate-plan, der var baseret på en Nokia-telefon, og som revolutionerede branchen og gav afsæt til betydelig vækst.

"Vores succes handlede om at være teknisk forbundet med en fantastisk bruger-applikation. Det fungerede godt for os. Vi havde en ringe markedsandel, som vi fik øget stort. Men så forsøgte vi at benytte denne tilgang med én løsning til alle formål, mens markedet ændrede sig," siger Mark Louison.

De første resultater

Og det fungerede tydeligvis ikke, da mobilgiganten hurtigt mistede markedsandele. I de sidste par år har Nokia talt meget om investeringer, som virksomheden har foretaget for at vende krigslykken i USA, men der har ikke været mange resultater at vise frem.

Nogle af investeringerne er i forskningsfaciliteter og I et fornyet forsøg på at arbejde tættere sammen med teleoperatørerne om at tilpasse enhederne til deres behov. Denne proces tager tid - nogen gange omkring to år - og er ifølge Mark Louison først nu ved at være fuldført.

"Vi er nu ved at se de første resultater af denne ny måde at arbejde på," fortæller han.

I denne forbindelse nævner han den nylige introduktion af E71x sammen med AT&T, hvor brugergrænsefladen er tilpasset efter AT&T's specifikationer. Denne telefon blev oprindeligt introduceret i Europa.

"Så E71 er en evolution af et globalt produkt, men man begynder også nu at se produkter, der udkommer her først," oplyser han.

Den nyligt introducerede Verizon Intrigue er et eksempel på en Nokia-telefon, der debuterede i USA. Denne telefon blev designet i tæt samarbejde med Verizon.

Selvom det ikke står klart, om virksomhedens bestræbelser på at øge sin markedsandel i USA vil give pote, så vil det være nødvendigt for Nokia at sælge mobiler i USA for at få succes med sin online-applikationsbutik, Ovi.

Butikken forventes at blive lanceret i maj, og Nokia håber, at den vil sætte fornyet skub i udviklingen af applikationer til virksomhedens mobiltelefoner.

"Man er nødt til at have succes i Nordamerika, for at sådan et tiltag skal lykkes, da de førende applikationer vil komme fra dette marked," siger Mark Louison.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Manager

PlanBørnefonden

Softwareudvikler

Netcompany A/S

Network Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere