Artikel top billede

Ordet "gratis" er usynligt i bannerannoncer

For at få effektive bannerreklamer, skal du ikke benytte ordet "gratis". Derimod er små spil eller en quiz en rigtig god ide for at hæve klikraten på online-annoncen.

Når danske virksomheder skal ud og kapre klik-villige kunder på nettet, sker det ofte via en charmeoffensiv med bannerreklamer.

Men det er langtfra alle bannerreklamer, der er lige effektive viser en ny banner-undersøgelse fra bladhuset Bonnier Publications.

Bonnier har ud fra 465 bannerkampagner på selskabets egne sites som bobedre.dk, iform.dk, goerdetselv.dk, penge.dk og komputer.dk fundet en lang række karakteristika, der hæver klikraten.

Klikraten er det tal, der angiver, hvor mange personer, der besøger et site og samtidigt klikker på en bannerannonce.

Gratis er ikke noget værd

Blandt Bonniers observationer er, at ordet "gratis" i en bannerreklame ikke har nogen effekt på klikraten, hvorimod ordet "klik" øger klikraten med 10 procent.

Den mest effektive bannerreklame er dog de flash-bannere, hvor brugerne bliver inddraget i et lille spil eller quiz.

"Jeg vil dog ikke råde folk til bare at benytte sig blindt af spil og quizzer, fordi det vigtigste i en bannerreklame er, at den passer ind på sitet og det produkt, som man reklamerer for," siger salgsdirektør Lars Guldager fra Bonnier Publications.

Én ud af 122 klikker

Bonnier-undesøgelsen viser, at bladhusets bannerkampagner i gennemsnit har en klikrate på 0,82 procent, hvilket svarer til, at én ud af 122 læsere klikker på en bannerreklame.

For de mest effektive bannerreklamer kan Bonnier notere en klikrate på to procent - for de mindst effektive er det kun én ud af 10.000, der klikker på reklamen.

Handler ikke længere om det hurtige salg

Undersøgelsen er udarbejdet med bistand fra Peytz Analyse, der har været med til at fremhæve i alt 24 karakteristika for effektiviteten af Bonniers bannerreklamer.

Analysekonsulent Bertel Voss fra Peytz Analyse pointerer, at bannerreklamer på den lange bane har ændret sig siden de vildt blinkende animerede giff'er fra slutningen af forrige årtusinde.

"Bannerreklamer er modnet og bliver i højere grad brugt til branding og til at få kunderne til at fordybe sig i et produkt frem for bare at skaffe et hurtigt salg her og nu, som det var tilfældet i dot-com-dagene" fortæller Bertel Voss.

Han ser samtidigt en stigende tendens til, at nyere bannerreklamer kæmper en hård kamp mod bannerblindhed, fordi forbrugerne har vænnet sig til de blinkende annoncer.

"Der skal mere og mere til for at få opmærksomhed på nettet, og personligt tror jeg ikke helsides bannere er vejen frem, for jeg bliver selv irriteret over dem," siger Bertel Voss.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere