Computerworld News Service: Nu, hvor EU's kommende og mere tidssvarende tele-love er tæt på at finde deres endelige udformning, bliver spørgsmålet om net-neutralitet stadigt mere centralt.
Udtrykket 'net-neutralitet' blev først brugt i USA, og det henviser typisk til regler, der forbyder bredbåndsudbydere at enten gøre konkurrenternes web-indhold langsommere eller blokere det helt.
Nogle amerikanske virksomheder frygter, at manglende neutralitet vil resultere i et internet med to forskellige hastigheder, hvor televirksomhederne vil prioritere noget internet-trafik over andet på en måde, der vil gavne deres egne bundlinjer, men ikke nødvendigvis hverken konkurrenternes eller forbrugernes interesser.
Debatten har spredt sig ud over hele Europa i forbindelse med den kommende revision af tele-lovene.
Det gælder ikke mindst det direktiv, der handler om det såkaldte 'universal service.' Det har resulteret i et intenst lobbyarbejde fra tele- og internetvirksomheder.
Varmt emne
Tele-kommisær Viviane Reding forsøger at underspille betydningen af diskussionen.
"Det er et varmt emne i USA, men vi har ikke de problemer her i Europa, og vi gider ikke have trukket den diskussionen ned over hovedet," siger hun med et slet skjult angreb på industriens lobbyister.
Hun bedyrer, at der i dag er en sund konkurrence på EU's telemarkeder. Som bevis henviser hun til kommissionens årlige øjebliksbillede af markedet.
"Løsningen er konkurrence. Her i Europa har borgerne et valg, når det kommer til teleudbydere," siger Viviane Reding.
Kommissionens overblik over markedet viser , at der sidste år var mere end 20 millioner, der valgte at tage deres gamle telefonnummer med over til en ny tele-udbyder.
Mere end 84 millioner abonnenter har skiftet operatør siden 2003.
Der vil straks blive grebet ind
Hvis et af de gamle telemonopoler som for eksempel Deutsche Telekom rent faktisk begynder at prioritere indhold for at skade en konkurrent som for eksempel Skype, vil der straks blive iværksat en undersøgelse med udgangspunkt i monopol-lovene, understreger Viviane Reding.
Men det er ikke nogen trøst for internetvirksomhederne.
"Et lille internetfirma vil være forsvundet længe inden sådan en monopol-sag kan være afgjort," siger en leder af et internetfirma, som ikke ønsker at blive nævnt ved navn.
"Det er ikke nok at have konkurrence-love, heller ikke hvis de også handler om de ikke-dominerende firmaer. Der er nødt til at være et sikkerhedsnet mere," pointerer han.
Google, Skype, Priceminister, Yahoo og DailyMotion mener det samme.
I en udsendt meddelelse lyder det:
"De eksisterende konkurrence-love og forbruger-gennemsigtighed alene er ikke nok til bevare et åbent internet," skriver de.
"Regeringernes og medlemslandenes støtte til bestemmelserne er essentielle i forhold til at vogte forbrugernes rettigheder."
Malcolm Harbour, som er en af de parlamentarikere, der er involveret i de endelige forhandlinger af de nye regler, afviser internetfirmaernes bekymringer som "hysteriske".
Viviane Reding udtrykker en vis sympati for hans holdning.
"Han prøver at holde en balance mellem et frit internet og åben adgang til information på den ene side og en robust telebranche på den anden," siger hun.
Men under mere private forhold deler kommissionen nogle af internetvirksomhedernes bekymringer.
"Det er helt tydeligt, at konkurrence-lovene ikke er nok," sagde en person, der er tæt på Viviane Reding.
Mandag vender lovgiverne tilbage til forhandlingsbordet, hvor de vil gennemføre et sidste forsøg på at komme frem til et kompromis både i forhold til dette emne og en lille håndfuld andre sager, som endnu mangler at blive løst.
Hvis ikke de når frem til et kompromis, vil det blive svært at få lovændringerne gennemført inden valget til den europæiske kommission næste sommer. Det vil medføre en forsinkelse på mindst seks måneder.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen