En af mine personlige helte, tidligere chefredaktør på Wired Magazine Kevin Kelly, har med vanlig indsigt talt om konsekvenserne af den ekstreme sammenkobling - og jeg kan kun anbefale at lytte med på podcast'en.
Kellys vision om The One Machine svarer lidt til Sun Microsystems' gamle slogan om, at netværket er computeren. Alle processorer på netværket fungerer i stigende grad som én maskine, fordi de alle trækker på hinandens data. Som Kelly ser det, så vil alle vores skærme blive vinduer ind mod den samme, globale sky af informationer.
Kelly har regnet lidt på dimensionerne af Maskinen. Han skønner, at der i øjeblikket er godt en milliard pc'er tilsluttet, at der på nettet er cirka 55 billioner links, at der sendes to millioner mails i sekundet - og vores computere, mobiltelefoner, servere og så videre bruger omkring fem procent af klodens elektricitet.
Antallet af transistorer i nettet er naturligvis enormt. Kevin Kelly sætter tallet løst til en quintillion transistorer - jeg havde aldrig før hørt om en 'quintillion', men det hedder trillion på dansk og er 10 med 17 nuller bagefter. Det er nogenlunde det samme antal neuroner, som findes i et menneskes hjerne.
Seks milliarder menneskehjerner
Det ligger snublende nært at sammenligne den totale regnekraft af alle computere på kloden med kapaciteten i en enkelt menneskelig hjerne.
En af forskellene er imidlertid at menneskers regnekraft ikke fordobles hvert andet år i takt med Moores lov. Faktisk vokser The One Machine endnu hurtigere, for ikke alene bliver processerne kraftigere, der kommer også flere af dem i stigende tempo.
Så lad os lige følge Kevin Kelly en anelse længere ud i den teoretiske fremtid. Han når frem til, at hvis vi fortsætter med at udvide brugen af computere i samme tempo som nu, så vil der være computerkraft svarende til seks milliarder menneskehjerner på kloden år 2040.
Til den tid vil der være cirka otte milliarder mennesker på kloden, så det vil være omkring det tidspunkt, Maskinens regnekraft er blevet lige så stor som hele menneskehedens.
Og derefter fortsætter Maskinen naturligvis med at vokse eksponentielt videre ud i tågerne ...
Men hvad sker der inden da, i de nærmeste år? Kelly sammenligner The One Machine med et sort hul, der vil suge alle bits til sig. Alle data vil blive integreret, software vil ligge på nettet, alle vores ting vil være på, og de vil afgive og trække på dataene i skyen. Hele molevitten vil udvikle sig i sammenhæng og vil være totalt afhængig af forbindelsen med Maskinen.
Den gamle medie-filosof Marshall McLuhan sagde, at vores teknologi er en udvidelse af menneskers sanser. Kevin Kelly vender det om og siger, at mennesker vil være Maskinens udvidede sanseapparat. At alt, hvad vi ser og gør, bliver tilgængeligt for Maskinen - the One.
Tankespind? Det må man sige. Kelly forsvarer det ved at kigge lige så langt tilbage i tiden. Det net, vi har i dag, og den syndflod af tjenester og information, som vi har til rådighed, øjeblikkeligt og overalt, var umulig at forestille sig for tredive år siden, i 1979. Hvorfor skulle forandringerne blive mindre i de kommende 30 år?
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.