Artikel top billede

Vicedirektør Kim Østrup fra IBM Danmark er et af i alt 15 medlemmer i Højhastighedskomiteen nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V).

Bredbåndskomité skal samle puslespil

Der bliver meget at se til for de udpegede medlemmer i videnskabsminister Helge Sanders (V) bredbåndskomité . Tidsplan og innovation står på dagsordenen.

I alt 15 navne skal sammen med Helge Sander tage stilling til, hvordan danskerne får lynhurtigt bredbånd. Det er dog et større puslespil, hvor et hav af brikker skal falde på plads.

Hvert af de enkelte medlemmer af Højhastighedeskomiteen, som den hedder, har en brik, der skal passe sammen med de andres brikker.

Innovation står på dagsordenen hos IBM Danmarks repræsentant, vicedirektør Kim Østrup.

"Jeg vil lægge vægt på innovationsdelen, hvor vi prøver at få de forskellige elementer i teknologien og indholdet til at spille sammen," fortæller Kim Østrup.

Ifølge ham bliver opgaven af få alt sammen til at gå op i en højere enhed.

"Der er masser af ting, hvor it, indhold, bredbånd, applikationer og nye tænkemåder spiller sammen. Jeg glæder mig til noget, der bliver meget innovativt, og jeg håber, jeg kan bidrage med innovation på alle felterne," siger Kim Østrup.

Tidsplan optager telebranchen

Telebranchen har fået to repræsentanter i form af koncerndirektør Eva Berneke fra TDC og administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia. Et af de vigtigste emner for Telia-direktøren er hastigheden for komiteens arbejde. Der må gerne komme løbende resultater, mener han.

"Hvis vi vil have øgede investeringer i Danmark og øget beskæftigelse i branchen, så bør man ikke afvente en kommission og et langt politisk arbejde, for så bliver det et godt stykke ind i 2010," siger Jesper Brøckner.

Dansk Energi, der repræsenterer fiberselskaberne, efterlyste i sidste uge, at Højhastighedskomiteen kommer med resultater hurtigere end sidst på året.

Dengang understregede et af Højhastighedskomiteens i dag udpegede medlemmer, professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet, at den slags tager tid.

"Hvis der skal være bund i det, så tager det noget tid. Der er umiddelbart noget, som kan påpeges ret hurtigt, og så er der nogle ting, der lige kræver, at man tænker sig om," sagde professoren i onsdags til Computerworld.

LTE-auktion lurer

For Jesper Brøckner bliver det også vigtigt for telebranchen, at komiteen tager stilling til den kommende LTE-auktion, hvor licenser til et nyt mobilnetværk sættes på auktion af IT- og Telestyrelsen på vegne af staten.

"Enten kan man bombe branchen tilbage til start igen, så vi lægger alle pengene til at afbetale en licens, og så ruller vi langsomt ud uden at have råd til at købe applikationer og give tilskud til telefoner, eller vi kan sige, at branchen blev bombet flere år tilbage, så nu giver vi de her licenser gratis til branchen," siger Jesper Brøckner.

Udover at sidde i komiteen på vegne af Telia, sidder Jesper Brøckner også med ved bordet som formand for ITEK, der repræsenterer ikt-virksomheder i Dansk Industri.

"Jeg tror, at jeg er blevet udpeget, fordi jeg er telemand, og vi er et af de største teleselskaber i Danmark, men også fordi jeg er formand for ITEK under Dansk Industri," siger den administrerende direktør.

Han håber, at rammebetingelser kommer i fokus. Heriblandt multimedieskatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere