Artikel top billede

Stein Baggers (billedet) svenske partner og ven, skal møde til afsoning, inden der er gået 90 dage. (Foto: Torben Klint)

Sigtet IT Factory-partner skal i fængsel

Stein Baggers svenske partner, Mikael Ljungman, der er sigtet i IT Factory-sagen, skal i en anden sag afsone 10 måneders fængsel i Sverige.

Den eneste sigtede, udover Stein Bagger, i IT Factory-sagen, svenskeren Mikael Ljungman, skal afsone 10 måneders fængsel i Sverige for brud på bogføringsreglerne og svindel med momsen.

Svenskeren havde ellers hyret en topadvokat, der skulle bringe en dom ved en lavere retsinstans op til prøvelse i Højsteret.

Men det har retten i dag afvist, skriver realtid.se.

Dermed skal svenskeren afsone 10 måneders fængsel bag tremmer, hvis altså svensk politi kan få fingre i ham.

Han har ifølge svenske regler 90 dage til at indfinde sig.

Dansk politi har været i kontakt med Mikael Ljungman via telefon i forbindelse med IT Factory-sagen, men politiet ville gerne se ham i Danmark.

Nu lader det altså til, at svensk politi kan overhale en eventuel dansk efterlysning af svenskeren indenom.

Tæt på Bagger

Mikael Ljungman blev tidligt spottet som en af de personer med plettede papirer, der arbejdede tæt sammen med Stein Bagger.

Da Stein Bagger flygtede fra Dubai, rejste han da også til New York, hvor Mikael Ljungman har en villa.

Her lånte den danske it-direktør svenskerens bil og kreditkort.

Siden har svenskeren offentligt stået frem og sagt, at han ville købe resterne af softwaren i IT Factory.

Man har dog ikke hørt så meget til ham, siden dansk politi sigtede ham i sagen, fordi han ifølge politiet havde stået bag en del fakturaer på varer, der ikke eksisterede.

Knojern og Bush

Svenskeren er kendt som en noget utraditionel forretningsmand, der udover den nuværende dom også har en tidligere fængselsdom bag sig.

Ved en anholdelse fandt svensk politi et knojern liggende i en taske ved siden af computeren.

Og ved en anden lejlighed har Mikael Ljungman pralet med, at hans firma havde fået en pris af tidligere præsident i USA, George W. Bush.

Oplysningen var rigtig, men manden der fik prisen, og var tilknyttet samme firma som Mikael Ljungman, kendte angiveligt ikke Mikael Ljungmans baggrund, da han arbejdede for firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere