Artikel top billede

EU's telebranche vil fremme lovlig musikdownload

Europæiske telekom-virksomheder forsøger at anspore deres abonnenter til at benytte sig af lovlige metoder til at downloade musik, film og tv-programmer.

Computerworld News Service: ETNO, som står for European Telecommunications Network Operators Association, lancerede i sidste uge et website, der skal oplyse om musik, film og tv-programmer, som foreningens medlemmer, Europas største teleudbydere, lovligt stiller til rådighed online.

Målet er at nedsætte mængden af ulovlig download af indhold, og initiativet kommer netop, som europæiske politikere overvejer anmodninger fra musikindustrien og filmstudier fra Hollywood om at gribe til hårdere midler.

Visse lande som Frankrig udviser en mere drastisk tilgang til brud på ophavsret ved at true med at udelukke ulovlige fildelere fra internettet med den såkaldte "Three strikes and you're out"-regel.

Men på trods af pres fra det franske lederskab af EU i løbet af andet halvår af 2008 blev denne praksis dog ikke indlemmet i EU-lovgivningen delvis på grund af lobbyvirksomhed fra telekom-virksomhederne.

Indholdsleverandørerne forsøger nu at overtale Europas lovgivende forsamlinger om, at to foreslåede internet-relaterede love, der er under behandling, skal bruges til at slå hårdere ned på fildelere og internetudbydere.

De to foreslåede love er e-handelsdirektivet og ophavsretsdirektivet. Telebranchen insisterer på, at der ikke er behov for ændringer. Indholdsleverandører skal derimod gå rettens vej for at lægge et formelt påbud om en undersøgning, sådan som det altid har været.

Musikbranchen kræver hårdere midler

Indholdsleverandører vil på den anden side stille internetudbyderne ansvarlige for at sikre, at deres netværk ikke bruges til brud på ophavsret, og for at sørge for, at der gøres noget ved eventuelle ophavsretsbrud uden det bureaukratiske besvær, der er ved at inddrage domstolene.

"Det hurtigt voksende udvalg af lovlige online-indholdstjenester illustrerer det stigende samarbejde mellem leverandører af elektronisk kommunikation og indholdsejere som svar på forbrugerefterspørgsel på pris-billige, sikre og brugervenlige tjenester," siger Michel Bartholomew, som er leder af ETNO.

De bedste våben i kampen mod ulovlig fildeling er at øge udvalget af lovligt onlineindhold og at øge opmærksomheden blandt brugerne, fortæller han.

Musikindustrien kom med en dæmpet reaktion på initiativet fra ETNO og gentog sin opfordring til at tage hårdere midler i brug for at straffe ulovlige fildelere.

"ETNO's website vidner om de mange attraktive lovlige tjenester, som musikindustrien har udviklet i Europa," udtaler John Kennedy, som er topchef for IFPI.

Forbrugerne bør ikke kriminaliseres

John Kennedy argumenterer, at det er "en vigtig del" af udviklingen af en sund digital indholdssektor at øge opmærksomheden på alle de legitime valgmuligheder, der er til rådighed for forbrugeren, men tilføjer, at:

"Vi har nu presserende brug for, at ETNO og dens medlemmer gør deres til at begrænse massive ophavsretsbrud på deres netværk, for at gøre plads til at disse legitime tjenester kan vokse."

ETNO's Bartholomew insisterer på, at brugere "ikke bør blive urimeligt kriminaliserede eller stigmatiserede," og tilføjer, at problemet med brud på ophavsret er nødt til at blive håndteret "under eksisterende juridiske rammer i et scenarium, hvor forbrugerens valgmuligheder og tilgængelighed og borgerens rettigheder og privatliv alt sammen er fuldt garanterede."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere