Artikel top billede

Bliver KMD overbelånt og tømt for værdier?

Pro & Contra: En kapitalfond har købt aktiemajoriteten i Danmarks tredjestørste it-virksomhed KMD. Kan der stilles spørgsmål ved de nye ejeres hensigter med opkøbet?

Pro & Contra: Kapitalfonde som EQT, der i mandags endeligt overtog KMD, er i de senere år blevet kritiseret for at belåne de virksomheder, som de ejer, for hårdt.

Kritikerne mener blandt andet, at de store renteudgifter, belåningen giver virksomhederne, ødelægger deres langsigtede udvikling.

På den anden side står kapitalfondene, som argumenterer for, at de trimmer og effektiviserer virksomhederne, så de kommer stærkere ud af kapitalfondsejerskabet.

Computerworld har sat spørgsmålet på spidsen og spurgt to personer:

Bliver KMD overbelånt og tømt for værdier?

Poul Nyrup Rasmussen,
medlem af Europarlamentet, Socialdemokraterne:
Ja - Vi ser det i ISS og TDC

Vagn Sørensen,
bestyrelsesformand, KMD:
Nej - Vi har en vækstagenda

Ja - Vi ser det i ISS og TDC

EQT vil næppe belåne KMD lige nu. Det er ikke noget, som sker lige med det samme. Købet er en enormt god forretning for EQT. Det er formentlig en af de mest lønsomme investeringer, de har foretaget meget længe.

EQT vil ikke gøre det lige nu, fordi kreditmarkedet er meget smalt. Men EQT vil gøre det, når kreditmarkedet åbner sig. Så vil du se den sædvanlige trafik, hvor de nye ejere vil bevillige sig selv ekstraordinære aktiedividender og -gevinster.

Det er noget, som vil ske, når det rette tidspunkt er der. For kapitalfondenes strategi og EQT's strategi bygger hele tiden på, hvad der er optimalt at tage af nye lån på finansmarkedet. Man ser altid på finansmarkedet, før man ser på virksomheden.

Du ser det ovre i ISS nu, hvor vi ser en massiv gældsbelastning af virksomheden. Den skal ud og forny et ekstremt stort beløb i år, inden udgangen af september, tror jeg, det er. Der ser du den samme trafik, og det er jo EQT, som sammen med Goldman Sachs købte ISS.

Når vi har med de her virksomheder at gøre tilsiger erfaringen, især fra TDC, at vi skal passe på.

Nej - Vi har en vækstagenda

Jeg tror ikke, at jeg vil igennem den der lange argumentation. Nyrup Rasmussens argumentation bygger på en række fordomme og ganske udokumenterede påstande. I dette tilfælde kan du jo se, at gældsætningen i forhold til andre tilfælde er relativt lav.

Der er meget egenkapital med i købet. Det er en vækstagenda, vi har lagt for virksomheden. Det er den, vi vil følge. Den primære del af værdiskabelsen skal komme fra vækst.

Der er altid noget, som skal komme fra ting, man kan gøre bedre, altså optimering af processer og effektivisering, men det er primært en vækstagenda. Men der er ikke planlagt store revolutioner i form af store personalereduktioner og den slags ting. Så jeg tror, den forventning bliver gjort til skamme.

Vi kommer til at have fokus på at sikre den værdiskabelse, der er forudsat af ejerne. Vi skal være gode sparringspartnere for ledelsen og yde løbende støtte til ledelsen, og tilføre industriel kompetence. Med KMD er vi overbevist om, at vi har købt en rigtig god virksomhed, men selv gode virksomheder kan altid blive en lille smule bedre.

Grundlaget her, vil jeg godt understrege, synes vi er rigtig godt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis