Artikel top billede

Claus Munk, stabschef med ansvar for it i Bornholms Regionskommune, glæder sig over prisen. Foto: Berit Hvassum (Foto: © BERIT HVASSUMAlle billeder leveres i henhold til gældende lov om ophavsret.Dog er disse billeder købt med fuld brugsret. / Berit Hvassum)

Bornholmsk it-afdeling vinder IT Pro Award

De 17 medarbejdere i it-afdelingen hos Bornholms Regionskommune vinder den prestigefyldte IT Pro Award. Læs her hvorfor.

Læs også: Microsoft-chef: Hverdagens helte skal påskønnes.

It-afdelingen i Bornholms Regionskommune vinder den prestigefyldte IT Pro Award 2009, som Microsoft står bag.

"Afdelingen er gået forrest i forhold til kommunalreformen og har samtidig centraliseret indkøbene," siger Jacob Fink, konsulent og tidligere redaktør af Rambøll-udgivelsen "IT i Praksis," der har siddet i dommerkomiteen.

Han forklarer, at der ikke findes én it-model, der virker overalt, men på Bornholm ser det ud til, at for eksempel det centrale indkøb og overblikket over produkterne ude i organisationen fungerer godt.

"Nogle gange kan der opstå slagsmål om, hvorvidt en afdeling selv skal købe kopimaskiner, men her har man angiveligt demonstreret, at man altså godt kan varetage den opgave," siger Jacob Fink.

Og det har givet sig udslag på bundlinjen, hvor kommunen er seks millioner kroner under budget, selv om man hvert fjerde til sjette år udskifter computere og servere.

Samtidig var afdelingen altså frontløber tilbage i 2003, hvor man tidligere end alle andre skulle igennem en kommunesammenlægning på øen.

Det er proces mange it-chefer siden drog til øen for at tage ved lære af.

Tilfredse kunder

En anden dommer i panelet er it-direktør Peter Trier Schleidt fra Danske Bank.

Han konstaterer, at der er blevet færre folk i Bornholms Regionskommune, ligesom kommunen har sparet penge samtidig med, at kunderne er mere tilfredse efter sammenlægningen.

"It-afdelingen bruger færre penge på ekstern hjælp samtidig med, at kunderne i organisationen er mere tilfredse. Det er vel en god case at hive frem i lyset," siger han.

Peter Trier Schleidt forklarer, at han bestemt ikke misunder arbejdsbetingelserne i kommunerne, hvor det for eksempel kan være svært at tiltrække arbejdskraft.

Han mener, at større kommuner med flere muskler kan skabe mere attraktive arbejdspladser.

Og nu kan medarbejderne i den bornholmske it-afdeling på 17 mand glæde sig over, at have vundet prisen, IT Pro Award 2009 - ikke mindst fordi afdelingen er gået forrest i en kommunesammenlægning.

"Det varmer," siger stabschef med ansvar for it Claus Munk fra Bornholms Regionskommune.

Læs også: Microsoft-chef: Hverdagens helte skal påskønnes.

Læs mere om it-afdelingen i Bornholms Regionskommune i næste uges trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere