Artikel top billede

Dansk Bredbånd hæver priser til det dobbelte

Kunderne i Dansk Bredbånd skal til at betale meget mere for deres internet og telefoni.

Dansk Bredbånd hæver priserne markant.

Prisen for en 10/10 mbit forbindelse bliver hævet til 299 kroner fra 199 kroner. Samtidig introducerer man et nyt produkt, der giver en 4/4 mbit til 199 kroner.

Prisen for telefonsamtaler bliver hævet til det dobbelte, nemlig fra 10 øre i minuttet til 20 øre i minuttet.

"Vi bliver nødt til at hæve priserne på grund af øgede netomkostninger og stigende omkostninger til indholdsleverandørerne, men vores priser er stadig fuldt ud konkurrencedygtige på markedet," siger selskabets bestyrelsesformand, Svenn Dam.

Prisstigningen kommer efter Dansk Bredbånd fornylig gennemførte tvangsopgraderinger.

Hos konkurrenten ComX har man en 10/10 mbit forbindelse for 189 kroner samtidig med, at man kan få en 25/25 mbit forbindelse til 299 kroner.

Udmeldingen bliver mødt med utilfredshed.

"Vi ser os efter en anden udbyder i øjeblikket. Den måde, man har behandlet kunderne på i firmaet, er uhørt," siger Jesper E. Siig, formand for Dalgas Have Net, en internetforening på Frederiksberg med 400 medlemmer.

"Det er meget mærkeligt, at man ikke også hæver prisen for kabel-tv, når nu man mener, at prisstigningen er nødvendig i forhold til indholdsleverandørerne."

Underskudsforretning i millionklassen

Dansk Bredbånd har leveret dundrende millionunderskud de seneste par år. Samtidig er egenkapitalen faldet med knap 200 millioner kroner de sidste to år.

Firmaet har skiftet direktør fire gange i løbet af de sidste to år. Sidst for en måned siden hvor tidligere administrerende direktør Svend Erik Thomsen fratrådte sin stilling.

Det er nu op til Andreas Fibiger Nørfelt, der er blevet konstitueret administrerende direktør, at få selskabet på fode.

Det har ellers været driftsdirektøren, Michael Buchholz, der har ledet den daglige drift i de sidste par måneder.

Den danske fiberbranche har i de seneste par måneder været ramt af konkurs og afgående direktører.

Svenn Dam fortæller, at man i Dansk Bredbånd ikke har brug for yderligere kapitaltilførsel i 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer