Artikel top billede

Facebook forsøgte uden held at købe Twitter

Efter måneders rygter og spekulation i blogosfæren bekræfter Twitters medstifter, Biz Stone, at Facebook forsøgte at købe hans virksomhed i efteråret.

Computerworld News Service: Twitter-stifter Biz Stone bekræfter, at Facebook ville købe hans virksomhed.

Hans bekræftelse kommer efter, at Peter Theil, som er en af Facebooks første investorer og medlem af bestyrelsen, fortalte magasinet BusinessWeek om virksomhedens mislykkede forsøg på at købe mikroblogging-sitet Twitter, som har taget de sociale netværk og internettet som sådan med storm.

I en e-mail til Computerworlds amerikanske søstermedie skriver Biz Stone, at Twitter gerne vil forblive uafhængig:

"Vi er store fans af Mark (Zuckerberg, Facebooks CEO, red.) og hans team, men vi føler meget stærkt, at Twitter kun lige er kommet i gang. Vi har planer om at opbygge et stærkt, uafhængigt Twitter Inc."

Samtidig fortalte Peter Thiel til BusinessWeek, at Facebook stadig er ude efter at foretage opkøb.

"Vi fokuserer stadig på at vokse så meget som muligt," fortæller han.

Peter Theil afviste dog et interview med Computerworld.com.

Talsmand for Facebook, Larry Yu, bekræftede tirsdag Peter Thiels kommentarer, men afviste at give yderligere detaljer om forhandlingerne i efteråret. Han ville heller ikke ud med, om virksomheden stadig er interesseret i at købe den uhyre populære Twitter.

Omsætningen halter efter

Peter Thiel fortalte BusinessWeek, at parterne var uenige om pris og struktur, at en handel ville have været i det mindste delvist baseret på aktier i Facebook, og at der var problemer med at udrede, præcis hvad disse aktier var værd.

Ifølge analytiker hos IDC Caroline Dangson må der nødvendigvis have været stor debat om Facebooks aktiers værdi, da det er en voldsomt populær men privat virksomhed, der endnu ikke har bevist, at den kan generere en væsentlig omsætning.

"Folk er helt fascinerede af, at virksomheder som Facebook og Twitter har gjort så meget for at transformere Web 2.0, men de har ikke skabt en omsætning, der kan transformere deres succes," tilføjer hun.

"Der er megen diskussion om værdien af disse sites. De gør så meget, men genererer ikke den omsætning, som folk forventer."

Twitter interesseret i tættere samarbejde

Caroline Dangson er glad for, at Facebook har bekræftet forsøget på opkøb, da dette sandsynligvis vil lægge en dæmper på noget af al den spekulation om sagen, der er foregået på internettet.

Hun mener dog også, at sagen handler om meget mere end som så. Heriblandt måske at Facebook stadig er interesseret i at købe Twitter på et senere tidspunkt. Hun peger også på spekulation om, at Google - med sin meget mere robuste økonomi - skulle have vist interesse for at købe Twitter.

"Hvis Google nu kom med en masse kontanter, så kunne det vise sig at være en helt anden sag," spekulerer Caroline Dangson.

"Jeg tror, at Facebook har indset, at virksomhedens aktier ikke er madding nok. Det er nødt til at være en renere handel. Men jeg tror, at der er værdi i det for begge parter, hvis de samarbejder."

Twitters Biz Stone fortalte i et interview sidste måned til Computerworld.com, at han var interesseret i et tættere samarbejde med Facebook.

"Vi er virkelig glade for, hvad de går at laver derovre," sagde Biz Stone om Facebook.

"Noget af det mest oplagte ville være at gøre nytte af Facebook Connect og putte det ind i Twitter. Så kunne man være på Twitter og se hvem på Twitter, der også er online på Facebook. På den måde kunne man følge med i folk, man er venner med på Facebook. Det er noget, vi arbejder på nu, men jeg har ikke en egentlig tidshorisont for, hvornår det bliver lanceret."

Caroline Dangson mener ikke, at Twitter er desperat for at blive opkøbt af hverken Facebook eller Google. Og det, tilføjer hun, betyder, at virksomheden kan være rimelig kræsen med hvilke tilbud, der vil blive overvejet seriøst.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis