Computerworld News Service: Når en it-afdeling skal beslutte, hvorvidt der skal købes netbooks til virksomhedens medarbejdere, er der to spørgsmål, der skal besvares.
For det første skal man overveje, om netbooks kan noget, som virksomhedens andre enheder ikke kan. Med andre ord: Adskiller en netbooks ydeevne og brugervenlighed sig fra en laptops eller en håndholdt computers?
Selv om netbooks giver et rigtig godt første indtryk som en praktisk og billig pc, skal it-afdelingen også overveje, hvordan mobile enheder bruges i virksomheden.
Passer de ind i virksomhedens overordnede it-strategi? Øger eller reducerer de de samlede ejerskabsomkostninger?
For et år siden var en netbook typisk konfigureret med 512MB RAM, 2GB til 4GB flash storage og knapt så stærke mikroprocessorer, der satte grænser for, hvilke applikationer, der kunne køre på computeren. Den havde en lille skærm og et lille tastatur og kørte for det meste på Linux.
I dag er en netbook mindre end et stykke papir, under én tomme tyk og vejer et til halvandet kilo afhængig af om man vælger batteri med tre, fire eller seks celler.
Mange kommer med en 1,6GHz Intel Atom-processor, en 160MB-harddisk, 1GB hukommelse og en skærm på otte til 12 tommer.
Netbooks kommer med enten Linux eller Windows XP og i fremtiden Windows 7, der i modsætning til Vista godt kan køre på netbooks.
Prisen ligger typisk på 1.700 til 2.000 kroner afhængig af konfigurationen.
Netbooks til medarbejdere på farten
Netbooks er perfekte til distancearbejde - transport og logistik, reparationer og service, undersøgelser - på grund af den lille størrelse, den lave pris og det, at man kan oprette eller køre brugerdefinerede applikationer hurtigt og billigt, fordi netbooks i modsætning til håndholdte computere bruger standard-styresystemer.
"God nok til at bruge, og billig nok til at miste" var hvad teknikerne sagde om den første "netbook" i 1980'erne - RadioShacks TRS-80, der også gik under navnet Trash 80.
Det samme kan siges om de fleste netbooks i dag.
Det gælder uanset om den bliver stjålet fra en lastbil, fordi chaufføren har glemt at låse døren, eller om den bliver tabt på fortovet. Der er nemlig stor sandsynlighed for at virksomheden har en reserve på lager, hvilket gør, at det næppe kan svare sig at betale for at få den repareret.
Den mindst anerkendte fordel er, at netbooks kører standard-styresystemer i stedet for de proprietære styresystemer, der bruges i bange håndholdte enheder, fortæller Eric Openshaw, amerikansk teknologichef hos it-konsulentfirmaet Deloitte.
"De er lettere at vedligeholde, opgradere og brugertilpasse."
Fortroligheden med Linux og Windows betyder en lavere indlæringskurve for både it-afdelingen og brugerne.
Derudover er der mindre udviklingsomkostninger til standardisering af hardware og styresystem, og det betyder også hurtigere ekspeditionstid, uanset om it-afdelingen udfører arbejdet, eller man betaler en konsulent eller leverandør for at udvikle brugertilpassede applikationer.
Endelig gør brugen af almindelige styresystemer det lettere for applikationsudviklerne at supportere netbooks, og det bør fremme indførelsen af netbooks i virksomheder yderligere, mener Eric OpenShaw.
Det kan så holdes op mod kravene til en håndholdt enhed, siger Ron Purdhomme, direktør for practice development for konsulentfirmaet inCode.
Det kræver en god del kodning og middleware at køre en Motorola Symbol, og det samme gælder udviklingen af Windows Mobile.
Netbook som et praktisk produktivitetsredskab
Hvis tingene går som forventet, er der et andet område, hvor netbooks kan gøre sig fortjent til en plads i virksomheden, nemlig som grundsystem til de mange medarbejdere, der ikke arbejder med indviklede regneark eller komplekse dokumenter og kun bruger en brøkdel af funktionerne i Microsoft Office og hvis arbejde i højere grad kræver brug af e-mails og web-applikationer.
De fleste netbooks har tre standard usb-porte, en ethernet-port og en pc-kortindgang og bruger samme trådløse kort til at gå på internettet som notebooks.
Der er ingen forskel på opkoblingen og dermed ingen særlige management- eller sikkerhedsproblemer, når en netbooks bruges eksternt.
Når først der er oprettet forbindelse, bliver hardware-forskellene ligegyldige.
Uanset om den bruges hjemme eller på kontoret, kan brugeren tilslutte et keyboard og skærm for at komme uden om ergonomiproblemerne, når de arbejder i lang tid ad gangen.
Det er stadig et problem, at netbooks ikke kan understøtte store applikationer som Microsoft Office, men efterhånden som Google og andre lægger produktivitets-applikationer ud på nettet, er det en barriere, der bliver mindre og mindre og måske forsvinder helt med tiden.
Men selv hvis disse cloud-baserede produktivitets-applikationer ikke kan erstatte Office helt, er der flere alternativer til Office, der fungerer fint for de fleste "casual" forretningsbrugere - især Lotus Symphony.
Kan netbooks erstatte notebooks?
Det er ret usandsynligt, at netbooken kommer til at erstatte notebooken. Det er der flere årsager til.
Den fordel en netbook har ved distancearbejde - nemlig størrelsen - betyder samtidig, at den ikke kan bruges til ret meget andet end at udfylde skemaer, tage imod ordrer, slå op i systemer og tjekke e-mail.
Ramon Ray, forfatter af "Technology Solutions for Growing Businesses" er netbook-bruger, men siger, at brugbarheden er begrænset af skærmens og tastaturets størrelse. Han tager den med på korte ture, men hvis han skal være væk i flere dage, er den for lille.
Han forklarer, at han er hurtig på tasterne, men det lille tastatur gør ham langsommere. Og så får han ondt i øjnene af at kigge på den lille skærm.
Han joker med, at man ikke ville kunne køre et CAD/CAM-system på en netbook.
Microsoft er enig - uden at joke.
"En netbook handler om forbrug og ikke kreation," mener James DeBragga, direktør for Windows Consumer Marketing hos Microsoft.
Det kan sagtens lade sig gøre at arbejde med simpel dokumentredigering, men han fraråder, at man arbejder på komplekse regneark på en netbook.
Hvis man som gennemsnitsbrugeren har fem til 10 vinduer åbne på én gang, vil man opleve, at det er svært at navigere mellem applikationerne og håndtere flere opgaver på en gang, fortæller han.
Det er ikke kun dn lille skærm, der gør netbooken svær at bruge, men også tastaturet, som er meget mindre end et almindeligt tastatur.
Fra et ergonomisk synspunkt er netbooks ikke store nok til, at de er behagelige at bruge i længere tid af gangen og ikke små nok til at putte i lommen, siger Ken Dulaney, analytiker hos Gartner.
Selv hvis der tilsluttes tastatur og skærm for at forbedre ergonomien, spiller netbookens begrænsninger i processor-kræfter og storage også en stor rolle, og det begrænser dens anvendelighed til produktivitets-arbejde.
Distance-arbejdere synes måske om idéen om en let enhed, de kan tage med på korte ture, men man skal også tage højde for de ekstra omkostninger og den øgede arbejdsbyrde ved at vedligeholde to systemer for disse medarbejdere.
Desuden - hvorfor udstyre distancearbejdere med en netbook, de kun kan bruge til at browse og skrive e-mails, hvis de alligevel er nødt til at bære rundt på en almindelig notebook til alle andre opgaver?
I sådan en situation er en netbook ikke praktisk, men bare ekstra vægt at bære rundt på, og prisen bliver slet ikke en besparelse, men en ekstra omkostning.
I det hårde økonomiske klima er det en luksus, man godt kan undvære.
Netbooks har en skjult fordel
Til trods for deres begrænsninger giver det ofte stor mening for distancearbejdere, der ikke stiller store krav til software, at bruge netbooks.
Og netbooks giver også virksomheden en anden fordel, siger Ken Dulaney fra Gartner:
Netbooks lægger prispres på laptops. Når notebooks bliver billigere og måske lidt mindre, er der mange penge at spare for virksomhederne.
Oversat af Mille Bindslev
