Tag en sygeplejerskeuddannelse på sofaen
Det er nu muligt at tage en sygeplejerskeuddannelse på internettet i Danmark. Professionshøjskolen UCC tilbyder en uddannelse, hvor 80 procent af uddannelsestiden foregår på internettet og resten er face to face-undervisning. Man håber at kunne tiltrække nye typer af studerende med uddannelsen. (Politiken)
Bagger-ven hyrer topadvokat
Baggers svenske ven Mikael Ljungman har hyret bagmandspolities hårdeste modstander, Ebbe Mogensen. Ljungman står sigtet for medvirken til milliardfupnummeret i IT Factory. Ljungman er tidligere blevet idømt 10 måneders fængsel i Sverige for omfattende moms- og skattesvindel. (Berlingske Tidende)
Dyrt at surfe på ferien
Det kan være dyrt at surfe på internettet i sin ferie. Hotel.com viser i en undersøgelse, at prisen for at surfe på internettet varierer med op til 1100 procent. Det koster for eksempel 460 kroner at surfe en time i Venedig, mens det i Florida koster 56 kroner.(Erhvervsbladet)
Nyt it-sprog skal forhindre finanskrise
Et nyudviklet it-sprog skal gøre det lettere, at indrapportere finansrapporter. Sproget hedder XBRL og skal gøre finansrapporteringerne "elegante og simple".
I øjeblikket er det simpelthen for svært for Finanstilsynet at nå til bunds i de indrapporterede regnskaber. Det kom i en rapport frem, at Enrons regnskaber ikke havde været inspiceret i et helt årti. (Børsen)
Japanske Hitachi står for forsvarets data
Det danske forsvar har indgået en aftale med det japanske selskab Hitachi Data Systems om, at holde styr på forsvarets 100 terabytes data i fremtiden. (Børsen)
Logimatic valgt som offentlig leverandør
Man fik sadlet om i tide i den nordjyske it-virksomhed Logimatic. Man valgte at satse mere på at løse offentlige problemer, og det gavner i krisen, hvor der stadig kommer bestillinger fra den offentlige sektor. (Børsen)
It-kaos i Frederiksberg Kommune
Folkeskole-eleverne i Frederiksberg Kommune demonstrerer over de it-forhold, de har. Mange af lærerne på Frederiksberg har opgivet at integrere it i elevernes undervisning, fordi hardware og software simpelthen er for gammelt. Eleverne er frusterede over, at det tager op til 15 minutter at logge sig på systemet. (Berlingske Tidende)