Artikel top billede

Hvis en netbook ikke må hedde en netbook, hvad skal man så kalde den?

Intel og Dell vil kalde en netbook for en netbook

Hvis du har en lille, billig bærbar computer, tror du nok, at du har en netbook. Men Netbook er faktisk et registreret varemærke, og det vil Intel og Dell nu have lavet om på.

Computerworld News Service: Intel er gået sammen med blandt andre Dell i et forsøg på at befri betegnelsen 'netbook' fra koblingen til firmaet Psion Teklogix.

Intel har indgivet en juridisk begæring, hvori de anmoder om, at begrebet 'netbook' skal gøres offentligt tilgængeligt.

I dag ejes betegnelsen faktisk af Psion Teklogix.

Intel argumenterer for, at ordet 'netbook' bruges bredt til at beskrive en ny kategori af små, billige, bærbare computere, der kun kører med basis-applikationer, og at det derfor ikke bør være et registreret varemærke.

Psion købte navnet i 2000, og derefter begyndte de at forlange, at bloggere, forhandlere og andre producenter skulle holde op med at bruget betegnelsen.

Intel bruger allerede betegnelsen for eksempel i selskabets markedsføring af dets Atom chip, som er en energi-effektiv chip, der findes på de fleste netbooks i dag. Men nu vil de altså gerne have lovliggjort denne praksis.

Globalt begreb

"Vi mener, at betegnelsen 'netbook' har udviklet sig til at blive et meget udbredt, generisk begreb, der beskriver en form for billig computer i stil med 'notebook' eller 'ulta-mobil pc'. Vi vil sikre os, at vi også i fremtiden kan bruge ordet 'netbook', og vi vil gerne have det gjort tydeligt, at man ikke bryder nogens rettigheder, når man bruger betegnelsen," siger Intels talsmand, Chuck Mulloy.

Dell har på samme måde forsøgt at fravriste Psion rettighederne til navnet, men sagen, der går via den amerikanske patent- og varemærkestyrelse, er ikke afgjort endnu.

Navnet 'netbook' blev vigtigt for industrien, da Asusteks Eee-pc blev en uventet sensation ved sin udsendelse i 2007. Succesen fangede pc-producenternes opmærksomhed, og i dag kan man få netbooks fra alle de store firmaer, som for eksempel Hewlett-Packard, Dell, Acer og Lenovo.

Der blev solgt 10.000.000 netbooks i 2008, og ifølge IDC er der noget, der tyder på, at det tal kan blive fordoblet i 2008.

Psion vil foreløbigt ikke udtale sig om sagen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere