Artikel top billede

Det er tid til at pakke tasken og gå for to højtstående medarbejdere i Tre-For Bredbånd.

Chefer forlader fiberselskabet Tre-For Bredbånd

Opdateret: Det underskudsplagede Tre-For Bredbånd i Kolding siger farvel til direktør og salgschef.

Røde tal og farvel til to chefer. Det er realiteterne hos fibernetselskabet Tre-For Bredbånd i Kolding. I dag forlader direktør Uffe Nielsen sin stilling, mens salgs- og marketingchef Gert Helenius også fratræder sin stilling senere.

Direktør Uffe Nielsen ønsker ikke at kommentere, hvorfor han fratræder sin stilling, men han bekræfter sin afsked fra virksomheden over for Computerworld.

"Jeg kan bekræfte, at jeg stopper i virksomheden, men ellers har jeg ingen kommentarer," siger en fåmælt Uffe Nielsen til Computerworld.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nu tidligere salgs- og marketingchef Gert Helenius, men hans Linkedin-profil viser, at hans egne visioner for virksomheden ikke stemmer overens med ledelsens.

"På grund af strategiske og organisatoriske uenigheder er jeg nu åben for nye muligheder inden for forretningsudvikling, salg, marketing og HR," skriver Gert Helenius i sin åbne Linkedin-profil.

I en anbefaling på Linkedin skrevet af Gert Helenius fremgår det, at der har været store forsinkelser i udviklingen af erhvervsløsninger i Tre-For Bredbånd.

Store underskud

Administrerende direktør i Tre-For og bestyrelsesformand i Tre-For Bredbånd, Knud Steen Larsen, bekræfter, at de to forlader virksomheden, men at årsagerne er forskellige.

"Jeg kan bekræfte, at Gert Helenius og Uffe Nielsen stopper, men deres to farvel og videre væk fra Tre-For Bredbånd har intet med hinanden at gøre. Der er slet ingen sammenhæng mellem, at Gert Helenius og Uffe Nielsen stopper," siger Knud Steen Larsen til Computerworld.

Derudover vil bestyrelsesformanden ikke udtale sig meget mere i sagen.

"Jeg vil ønske dem held og lykke og vil også gerne medvirke positivt på dem begge to på hver deres måde og komme videre godt og positivt. Sådan er det," siger Knud Steen Larsen.

Kan du sige, om der er tale om fyringer eller fratrædelser?

"Nej, jeg har ikke flere kommentarer, for jeg ønsker at beskytte de mennesker, og de skal have de bedste muligheder for at komme videre," siger bestyrelsesformanden.

Knud Steen Larsen står i spidsen for et bredbåndsfirma, som har været igennem nogle år med blodrøde tal. I det seneste offentliggjorte årsregnskab, som er fra 2007, lød resultatet før skat på minus 76 millioner kroner.

Dengang forsikrede Knud Steen Larsen, at alt gik efter bogen.

"Vi kigger langsigtet, så underskuddet er fuldstændig som forventet," fortalte han til Computerworld i maj sidste år.

Knud Steen Larsen meddelte ved samme lejlighed, at virksomheden forventede et lignende resultat i 2008.

Rettelse: Gert Helenius fratræder ikke med øjeblikkelig virkning, som det fremgik af første afsnit tidligere. Computerworld præciserer det sjette afsnit omkring forsinkelser i udviklingen af erhvervsløsninger. Før fremgik det ikke, at det var taget fra en anbefaling forfattet af Gert Helenius på Linkedin.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere