Artikel top billede

162.000 kroner for 2½ times mobildata

En amerikaner ville se en NFL-kamp på sin bærbar, mens han ventede på at tage ud på et krydstogt. 2½ times sport gav en regning på 162.000 kroner.

Det kan godt være, at Super Bowl-billetter er dyre, men for amerikaneren Wayne Burdick blev en helt almindelig NFL-kamp ualmindeligt dyr, skriver Chicago Sun Times.

Wayne Burdick skulle i november 2008 på krydstogt fra Miami til Caribien. Klokken 13 var han om bord og klar til afgang, men skibet skulle planmæssigt først sejle klokken 16.

Langdistancefjernsyn

Med tid til overs besluttede han sig for at se en NFL-kamp med sit hjemmehold, Chicago Bears, via sin Slingbox, som transmitterede signalet fra fjernsynet derhjemme til hans bærbare computer.

I med sim-kortet, og da han havde et abonnement med ubegrænset data hos AT&T, behøvede han ikke bekymre sig om forbrug og afgifter. Troede han.

"Jeg så kampen i godt og vel 2½ time. Bagefter slukkede jeg computeren og mobiltelefonen, fordi det er for dyrt at bruge internet og telefon, når man sejler ud af landet," fortæller Wayne Burdick til Chicago Sun Times.

To uger efter han kom hjem, modtog han en regning fra AT&T på 28.000 dollars, svarende til 162.000 kroner, for den tid kampen havde stået på.

"Så begyndte det at blive rigtig sjovt. De fortalte mig, at regningen var korrekt, og at jeg på en eller anden måde blev opkrævet international pris for internetbrug, til to cents per kb (cirka 12 danske øre, red.). Det blev samlet 27.788,63 dollars (cirka 162.000 kroner, red.)," siger Wayne Burdick.

Lidt for godt signal

Forklaringen på det høje beløb var, at selvom Wayne Burdick stadig befandt sig i USA og således burde være dækket af sit ubegrænsede dataabonnement, havde computeren fanget krydstogtskibets antenne, som automatisk afregnede som international roaming.

Efter nogen tid satte AT&T først beløbet ned til 35.000 kroner, og har siden helt droppet at opkræve hele beløbet, eftersom Wayne Burdick kan bevise, at skibet var i havn i den pågældende periode.

Chicago Bears vandt i øvrigt kampen 27-23.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer