IDG Danmark, der blandt andet udgiver Computerworld, har udnævnt Karsten Bundgaard til kommerciel direktør.
Karsten Bundgaard har siden 2007 været først marketingchef, siden marketingdirektør i IDG Danmark. Han har nu også overtaget ansvaret for virksomhedens annoncesalg.
Før Karsten Bundgaard kom til IDG Danmark, var han marketingdirektør i Atea.
IDG Danmarks tidligere salgsdirektør, Brian Holmgaard, fratræder sin stilling. Han er efter en længere sygdomsperiode netop raskmeldt, men har ønsket at revurdere sit karriereforløb.