Artikel top billede

Kun en enkelt procent af alle, der downloader en applikation fra App Store, benytter sig på lang sigt af applikationen til sin iPhone. Foto: Torben Klint

App Store vokser, men applikationerne bruges ikke

Undersøgelse viser, at kun 20 procent af de brugere, der downloader gratis applikationer fra Apples App Store faktisk tager dem i brug.

Computerworld News Service: Brugere af iPhone har dårlig hukommelse.

Det er i hvert fald en mulig konklusion ud fra de data, som Pinch Media har indsamlet i arbejdet med at hjælpe udviklere til at spore brugen af deres iPhone-applikationer.

Pinch Medias data viser, at kun 20 procent ud af de brugere, der downloader gratis applikationer fra Apples App Store, faktisk bruger dem dagen efter. Og langt færre bruger dem, som dagene går.

Det står kun en smule bedre til for købte applikationer: 30 procent bruger en købt applikation dagen efter, de købte den. Og her er frafaldet de efterfølgende dage omtrent lige så stort som ved de gratis apps.

Generelt er det kun en enkelt procent af alle, der downloader en applikation fra App Store, der på lang sigt benytter sig af denne app, viser Pinch Medias data.

Der kan dog påvises nogle forskelle i forhold til hvilken type applikation, det handler om. For eksempel bliver sports-applikationer brugt mere end andre på kort sigt, mens underholdnings-applikationer har det med at blive brugt mere end andre på lang sigt.

Pinch Media viser eller i det mindste bekræfter også nogle andre interessante brugstendenser. Udviklere har langt større succes i toppen af App Store, hvor Apple rangordner apps ud fra popularitet. Pinch Media fortæller, at antallet af daglige downloads stiger med en faktor på 2,3, så snart en applikation rammer top 100.

De gratis applikationer har det med at blive brugt mere end de købte. Brugere kører i gennemsnit gratis apps 6,6 gange så ofte end betalte apps, oplyser Pinch Media.

Disse konklusioner kan virke overraskende og skuffende for udviklerne, hvoraf mange anser økosystemet for iPhones applikationer som den første rigtige mulighed for at opbygge en forretning i forhold til trådløse applikationer.

God viden for nye butikker

Forud for lanceringen af den brugervenlige App Store var der ikke mange mobilbrugere, der nogensinde downloadede nye applikationer til deres telefoner. Det betød, at den bedste måde for en udvikler at få en applikation ud på, var at overbevise telefonleverandørerne om at installere deres applikation på telefonen fra starten af - hvilket er en dyr, tidskrævende og udfordrende opgave.

Pinch Media indsamlede data fra "nogle få hundrede" applikationer fra App Store, som bruger firmaets hostede analyseprodukt. Heriblandt er både gratis og betalings-applikationer, der har været rangerede som mest populære, fortæller Pinch Media.

App Store tilbyder på nuværende tidspunkt mere end 15.000 applikationer, og brugere har downloadet applikationer flere end 500 millioner gange.

Dataene fra Pinch Media kan vise sig at blive værdifulde for udviklere, der også overvejer at bygge applikationer til andre lignende applikations-butikker, der vil forsøge at følge i fodsporene for Apples succes med App Store. Der er indtil videre blevet annonceret eller allerede åbnet applikations-butikker til Android, Windows Mobile, BlackBerry og Palm Pre.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere