Artikel top billede

Microsofts udviklere er ved at samle et puslespil bestående af Windows, Azure og Silverlight til en Facebook-lignende applikation "Social Desktop".

Microsoft vil gøre desktoppen social

Ny prototype fra Microsoft Research efterligner Facebook med en applikation til desktoppen.

Computerworld News Service: En ny applikation i det såkaldte proof-of-concept-stadie fra Microsofts forskningsafdeling integrerer elementer fra styresystemet Windows og cloud-infrastrukturen Windows Azure for at gøre det muligt for brugere at dele filer fra deres lokale computere med brugere på nettet via sociale netværk.

Applikationen Social Desktop er et ægteskab mellem desktoppen og en web-orienteret tilgang til deling og gør det lige så let for brugere at dele lokale filer såsom billeder og videoer, som det er at dele internet-links ifølge websitet for den ny prototype fra Microsoft Research.

Ifølge dette website giver Social Desktop sine brugere en forhåndsvisning af lokale filer samt mulighed for at tilføje social kontekst - såsom kommentarer, relaterede filer og tags - før de deles. Denne forhåndsvisning er i sig selv en webside med en unik url, som brugere kan gemme ved hjælp af Windows Azure, Microsofts cloud computing-infrastruktur, som på nuværende tidspunkt er i beta-stadiet.

Disse filer kan også tilgås med fjernadgang over Social Desktop, og applikationen giver også brugere mulighed for at søge efter andres filer.

At dømme ud fra beskrivelsen på websitet synes funktionaliteten at minde om, hvordan det sociale netværkssite Facebook lader brugere offentliggøre links, videoer og billeder på deres Facebook-profil og tilføje kommentarer og andre kontekstuelle informationer.

Silverlight et must

Udover at udnytte både Windows og Windows Azure gør Social Desktop også brug af Silverlight, som er Microsofts browseruafhængige afspiller af multimediefiler på nettet. Brugere af Social Desktop er således nødt til at have Silverlight installeret for at kunne se, hvad folk deler over applikationen.

En talsmand fra Microsofts PR-firma understreger, at Social Desktop blot er en udviklingsprototype, som hverken vil blive en integreret funktion i Windows 7 eller blive offentlig tilgængelig.

"Gruppen forsøger blot lige nu at få en udviklingsprototype til at fungere internt," skriver han i en e-mail.

"Hensigten med websitet er kun at beskrive det scenarium, som de undersøger."

Men på websitet kan man læse, at applikationen "gør brug af nye søgefunktioner, der er indbygget i Windows 7," så det er dog muligt, at Microsoft på et tidspunkt vil udgive Social Desktop til Windows 7.

Microsoft regner med at udgive Windows 7 enten sidst på året eller tidligt næste år.

Microsoft har været i gang med at finde nye måder at overføre brugeroplevelsen fra nettet til desktoppen ved at integrere webbaserede applikationer mere og mere i Windows. For eksempel undlader virksomheden helt desktop-udgaven af visse applikationer i Windows 7 - såsom i applikationer til e-mail, deling af billeder og videoredigering - og inkluderer i stedet deres webbaserede alternativer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere