Artikel top billede

Microsoft tror, cloud vil ændre it-branchen

I et fremstød for sit cloud-styresystem, Windows Azure, beskrev Microsoft mandag cloud'en som en afgørende ændring for it-branchen.

Computerworld News Service: Overgangen til cloud kommer ifølge Microsoft efter andre lignende transformationer: Fra mainframe til den personlige computer, fra pc til klient-server og fra klient-server til internettet.

"Men hvad handler al denne snak om SaaS så om? I virkeligheden handler det om den transformation af vores branche, som cloud computing vil bringe med sig," fortæller Mark Hindsbo, som er direktør for såkaldt udvikler- og platforms-evangelisme hos Microsoft, under MSDN Developer Conference i San Francisco.

Microsoft er i gang med at markedsføre Windows Azure og Azure Services Platform. Udviklere kan på Azure bruge softwareudviklingsmiljøet Visual Studio til at bygge applikationer til cloud computing.

"Det er nemmest at forstå Azure som Windows Server til cloud'en," forklarer Mark Hindsbo.

Styresystemet understøtter udvikling ved brug af REST og XML-tjenester samt native eller managed programkode.

Cloud computing og software as a service kan give fordele i det aktuelle hårde økonomiske klima ved at tilbyde hurtig udrulning af applikationer, fremhæver Hindsbo.

"Jeg tror, at en af de ting, vi alle sammen står overfor lige nu, er, at de store softwareprojekter, der kræver enorme engangsinvesteringer, før vores kunder oplever at få noget ud af deres investeringer, sandsynligvis er omfattet af stor usikkerhed," siger han.

Klar i 2010

Microsofts fokus på cloud computing fik opbakning af Curtis Pope II, som er administrerende direktør hos softwareudviklings- og konsulentfirmaet MetroDataOne.

"Alene det faktum, at det er muligt for folk at gemme ikke kun deres personlige information men også deres arbejdsinformation eller faktisk udføre deres arbejde fra hvor som helst, det er en smuk ting," synes Curtis Pope II.

"Cloud computing trækker tråde tilbage til terminalbaseret computerbrug men er fleksibel," siger han.

Azure tilbydes på nuværende tidspunkt i en ufærdig udviklerudgave. Det forventes, at den endelig udgave af Azure vil blive udgivet på et tidspunkt i 2010.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere