Artikel top billede

Yahoo-topchef vil lade sværdet lyne i denne uge

Yahoos nye topchef, Carol Bartz, kan være på vej med en omfattende omkalfatring af selskabets ledelses-lag.

Computerworld News Service: Yahoos nye topchef, Carol Bartz, kan være på vej med en stor omorganisering af selskabets topledelse. Den ventes at blive annonceret i næste uge, hedder det på Wall Street Journal-bloggen "All things digital."

Her ventes Carol Bartz at udnævne en helt ny generation af topchefer, som skal hjælpe med til at få det kriseramte internetselskab på rette spor igen.

Samtidig sigter Bartz efter at tilbagerulle de organisatoriske forandringer, som Yahoos tidligere koncernchef, Jerry Yang, samt vicechef, Sue Decker, har gennemført.

Planerne vil angiveligt blive offentliggjort onsdag - dog er det ifølge All Things Digital sandsynligt, at de blive offentliggjort drypvis over en uges tid.

All Things Digital citerer unavngivne kilder i og uden for Yahoo, ligesom bloggen henviser til et memo udsendt af Carol Bartz i fredags, hvori det hedder, at der venter "en stor uge" forude.

Det er omkring seks uger siden, at Carol Bartz tiltrådte som koncernchef i Yahoo, hvor hun erstattede medstifter Jerry Yang, der annoncerede sin afgang i november sidste år efter massiv ballade i kølvandet på Microsofts forliste opkøbsforsøg.

Carol Bartz har tidligere bedyret, at det er nødvendigt at gå i krig med "fundamentale ting" i Yahoo for at få skærpet fokus og få sat skub i beslutnings-processerne.

"Jeg agter at rykke hurtigt for at takle disse kerne-emner," har hun tidligere sagt.

De kommende forandringer kan inkludere en helt ny række af næstkommanderende i selskabet. Det kan tælle en driftsdirektør (COO), teknologi-direktør (CTO) og en ny og langt mere magtfuld stilling som marketing-direktør (CMO), der alle skal referere direkte til Carol Bartz.

I givet fald vil denne struktur afspejle den struktur, som Bartz i sin tid indførte for at revitalisere Autodesk, hvor hun tidligere har haft topstillinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere