Artikel top billede

Formanden for Rådet for Større IT-Sikkerhed, Christian Wernberg-Tougaard er utilfreds med, at Danmark ind til videre har ventet otte år på et it-beredskab.

Sikkerhedsråd: Danmark sylter it-sikkerheden

Rådet for Større IT-Sikkerhed kritiserer Videnskabsministeriet for at have syltet et forslag om et nationalt it-sikkerhedsberedskab.

Regeringen kritiseres nu for at have syltet det danske it-sikkerhedsberedskab i årevis. Kritikken kommer fra Rådet for Større IT-Sikkerhed.

IT- og Telestyrelsen fremlagde i 2007 en plan for, hvordan Danmark kan opbygge et såkaldt Gov-Cert, som skal øge statens beredskab overfor trusler på og mod den danske del af internettet.

Siden forslaget var i høring, er der dog tilsyneladende intet sket.

Den manglende politiske handlekraft får nu Rådet for Større IT-Sikkerhed til at reagere skarpt.

"Forsvarsministeriet havde fat i emnet allerede i 2001, og regeringen bad i 2002 Videnskabsministeriet om at udarbejde et beslutningsgrundlag. Alligevel er der her i 2009 stadig ikke sket noget. Vi har svært ved at forstå hvorfor," siger formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed, Christian Wernberg-Tougaard.

Rådet opfordrer regeringen til at sætte skub i etableringen af et beredskabscenter, som kan være med til at sikre Danmark mod større internetangreb og angreb på den offentlige it-infrastruktur.

Og mens politikerne normalt ikke har noget imod at holde skåltaler om Danmarks førerposition på it-området, mener rådet altså, at de selv samme politikere underprioriterer sikkerhedsberedskabet.

"Danmark er på et enkelt årti blevet dybt afhængig af, at internettet fungerer. En meget stor del af befolkningen bruger dagligt nettet, og det offentlige er i fuld gang med at erstatte papirbaserede arbejdsgange med net-baseret kommunikation," siger Christian Wernberg-Tougaard og tilføjer:

"Derfor skal det offentlige selvfølgelig også fokusere på it-sikkerheden i et tilsvarende omfang."

Nordisk beredskab

Kritikken fra Rådet for Større IT-Sikkerhed kommer samtidig med, at Norges tidligere statsminister Thorvald Stoltenberg i en rapport anbefaler et fællesnordisk beredskab på it-området.

Beredskabet, som skal koordinere indsatsen i de nordiske lande, skal ifølge Stoltenberg være et netværk, der kan ruste landene bedre overfor storstilede angreb eller nedbrud.

Thorvald Stoltenberg henviser til, at truslen er ganske reel, og nævner de angreb, som Estland oplevede i 2007 og Georgien oplevede i forbindelse med konflikten med Rusland i 2008.

"Hovedopgaven bliver at udveksle erfaringer og samkøre de nationale indsatser samt at give råd til nordiske lande, som er i færd med at opbygge kapacitet på feltet," skriver Stoltenberg i rapporten.

På længere sigt forestiller den tidligere norske statsminister sig, at det nordiske netværk kan samordne og videreudvikle beredskabet i fællesskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren