Artikel top billede

Palm til udviklerne: Her er vores nye Linux-OS

Palm vakte stor opmærksomhed, da selskabet i sidste måned løftede sløret for sit nye, Linux-baserede mobil-operativsystem, WebOS. Nu lægger selskabet alle detaljerne frem på bordet.

WebOS er navnet på Palms Linux-baserede styresystem, der skal afløse det gamle, lukkede Palm OS.

WebOS vakte en del opmærksomhed, da styresystemet blev lanceret på CES-messen i Las Vegas i januar sammen med den nye smartphone Palm Pre.

Brugerinterfacet virker umiddelbart godt skruet sammen, og det Linux-baserede styresystem virker også både både stabilt og kraftfuldt, lød kommentarerne fra teknologi-anmelderne.

Det har endnu været småt med detaljerne om det software development kit (SDK), der vil blive frigivet på et tidspunkt, men nu løfter Palms CTO, Mitch Allen, lidt mere af sløret i det første kapitel i en bog om udvikling til WebOS.

"Arkitektur-mæssigt er Palm WebOS et indlejret Linux operativsystem, der har en tilpasset bruger-interface (UI) system manager bygget på standard browserteknologi," forklares det i det første kapitel.

Det betyder blandt andet, at softwaren på telefonen kører på velkendte web-teknologier som HTML, CSS, og JavaScript.

Alt sammen sker via det, Palm kalder 'Mojo Application Framework.'

"Du vil udvikle WebOS-applikationer med almindelige webudviklings-redskaber, der følger de typiske design- og implementeringsretningslinier for Ajax-applikationer (forkortelse for Asynkron JavaScript og XML, red.)."

"Men dine WebOS-applikationer er installeret og kører direkte på enheden, som du er vandt til med almindelige, lokale applikationer," fortsætter Mitch Allen.

Se flere billeder og video om WebOS

Palms nye Pre-smartphone og det tilhørende WebOS har allerede fået Apple til at rejse børster, fordi der er en hel del ligheder med Apples iPhone og det tilhørende operativsystem OS X iPhone.

Rent markedsmæssigt ligger Palm langt nede på listen over de største mobil-styresystemer.

Tal fra fra IDC viser, at Palm kun står for et par procent af markedet for styresystemer, mens Symbian for eksempel har over 60 procent og Windows Mobile over ti procent.

En af årsagerne til den store succes, iPhone har oplevet som ny spiller på markedet, er, at Apple har haft held med at få mange til at udvikle applikationer til telefonen. Du kan læse mere om udvikling til iPhone her.

En anden ny spiller, Google, forsøger sig også med sin applikations-butik i form af Android Market, og senest er det kommet frem, at også Microsoft vil have sin egen 'App Store'.

Sidstnævnte lancerede i går sit nye bud på et mobil-operativsystem, Windows Mobile 6.5.

Mens Windows Mobile bygger på Microsoft egen teknologi, kører Googles Android ligesom Palm WebOS på en Linux-kerne.

Verdens største styresystem til smartphones, Symbian, tog også et skidt mod åbenheden, da Nokia sidste år købte selskabet bag Symbian og dannede The Symbian Foundation.

Se video om WebOS:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere