Fordobling af politianmeldelser på nettet
Mens der i 2006 blev afleveret 25.297 anmeldelser via politiets hjemmeside, blev der i 2008 indsendt 57.603 anmeldelser. Hos politiet forventer man, at tendensen vil fortsætte i fremtiden. "Hele området med anmeldelser på nettet vil blive udvidet, som vi ser det på andre områder som for eksempel hos Skat og kommunerne. Der vil være stort fokus på selvbetjening i fremtiden," siger kommunikationsrådgiver Niels-Otto Fisker fra Rigspolitiet til Politiken.
(Politiken)
Lego skubber digital satsning til 2010
Det største digitale projekt i Legos historie, Lego Universe, er blevet udskudt med mindst et år. Det var ellers planen, at Lego Universe skulle lanceres sommeren 2009, men nu melder legetøjsgiganten fra Billund ud, at satsningen altså er sat på vågeblus indtil videre. Lego ønsker ikke at uddybe hvad der ligger bag udskydelsen, men lægger ikke skjul på, at udviklerholdet på 75 ansatte, såvel internt som eksternt, der har været i gang siden 2006, er og har medført høje omkostninger.
(Børsen)