Artikel top billede

Microsoft udlover kæmpedusør for Downadup-orm

Microsoft udlover en klækkelig dusør for oplysninger, der kan føre til anholdelsen af folkene bag Downadup-ormen.

Computerworld News Service: Microsoft forsøger at lægge pres på de it-kriminelle, der står bag den værste internet-orm i flere år, Conficker/Downadup, der også har ramt Danmark.

Selskabet stiller 250.000 dollar - det svarer til knap halvanden million kroner - for oplysninger, der kan føre anholdelse og dom over folkene bag ormen.

Samtidig arbejder Microsoft sammen med forskellige sikkerheds-selskaber, domæne-registratorer samt internettets styrende organ, ICANN i bestræbelserne på at lokalisere og lukke de servere, der er blevet anvendt til at udsende Conficker-angrebene.

"Den bedste måde at bekæmpe potentielle botnets som Conficker/Downadup er ved at få sikkerheds- og domæne-organisationer til at samarbejde," lyder det fra Greg Rattray, der er sikkerhedsrådgiver for ICANN.

Kritisk sikkerhedshul

Conficker, der også er kendt som Downadup-ormen, udnytter et kritisk sikkerhedshul i Microsofts styresystem, Windows.

Siden slutningen af december har ormen hærget og har udviklet sig til at blive en af de mest alvorlige computer-trusler i flere år. Mere end 10 millioner computere og computer-systemer er blevet inficeret verden over - inklusive britiske og franske militær-systemer.

Det kan imidlertid vise sig svært at nå frem til en anholdelse, hvis Confickers bagmænd opholder sig i områder, der er kendt for en blød tilgang til cyber-kriminalitet. Det gælder lande som Rusland, Ukraine, Rumænien og lignende.

På den anden side kan det sagtens vise sig, at dusøren på knap halvanden million kroner kan være tilstrækkeligt incitament for andre hackere til at udpege bagmændene.

Typisk modtager hackere omkring 10.000 dollar - knap 60.000 kroner - af organiserede grupper for at skrive og udforme et cyber-angreb mod en større mængde computere.

Microsoft har tidligere udlovet dusør i lignende tilfælde. Således betalte selskabet i 2005 en kvart million dollar til to personer, der udpegede bagmanden bag Sasser-ormen, Sven Jaschan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere