Artikel top billede

RIM topchefer betaler 440 millioner i bøde

RIM og flere topchefer må til lommerne og finde 440 millioner kroner, som skal betales i bøde til de canadiske myndigheder, efter en sag om at have dateret aktieoptioner bagud.

Fire af RIM's (Research In Motion) topchefer har indgået forlig med Canadas Ontario Securities Commission (OSC), som griber ind overfor lidt for kreative manøvrer på den canadiske børs, og har indvilliget i at betale 75 millioner dollars, svarende til 440 millioner danske kroner, i bøde.

Engang almen praksis

Årsagen til, at RIM, som står bag den populære smartphone BlackBerry, skal betale den store bøde, er, at ledelsen i perioden 1996 til 2006 daterede aktieoptioner bagud, for at få en lavere pris, og dermed sikrede medarbejderne en større udbetaling, når aktiekursen steg.

De 440 millioner kroner skal gå til kompensation for de forkerte beløb, samt udgifter til efterforskning hos både RIM og OSC.

Metoden med at datere optioner bagud var tidligere almen praksis omkring årtusindeskiftet, hvor jagten på kompetente medarbejdere var stor, og en række it-firmaer er de sidste par år blevet straffet for denne praksis.

De fire topchefer er de to administrerende direktører Mike Lazaridis og Jim Balsillie, som for to år siden trak sig som bestyrelsesformand i forbindelse med sagen, direktør Dennis Kavelman og underdirektør Angelo Loberto.

Ikke kun i Canada

RIM, som er baseret i Waterloo, Ontario, introducerede i 1999 BlackBerry på markedet, og opnåede hurtigt en førerposition på markedet for smartphones, ikke mindst på grund af telefonens krypterede mailløsning. Virksomheden omsætter årligt for små 60 milliarder kroner.

I USA, hvor en tilsvarende sag har stået på mod RIM, har firmaet og dets topchefer foreslået en lignende forligsaftale, men de amerikanske myndigheder (SEC) har endnu ikke meldt ud, at de vil acceptere forslaget.

Det med at indgå forlig er ikke helt fjernt for RIM, som tidligere har været nødsaget til at betale 2,5 milliarder kroner i frivilligt forlig med firmaet NTP, efter at have brudt NTP's patent på trådløs e-mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere