Artikel top billede

I sidste uge fyldte Facebook fem år. Fem succesfulde år. Men hvad bringer det næste halve årti? Foto: Torben Klint

Findes Facebook om fem år?

På bare fem år er Facebook eksploderet og har revet en stor del af verdens befolkning med sig ind i en internet-revolution. Men hvad kommer der til at ske de næste fem år?

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan der ske utroligt meget på bare fem år. Er man typen, der starter sit eget sociale netværk, kan man sågar gå hen og blive flere milliarder dollars værd, bare på dette halve årti.

Men hvis det kan gå så hurtigt frem, burde almen logik vel samtidig diktere, at det kan gå mindst lige så hurtigt den anden vej. Eller hvad?

"To scenarier, der kan betyde døden for Facebook, er misbrug af personlige oplysninger, eller hvis de begynder at tage betaling for at have en konto," siger internetforsker Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet.

Debatten om personlige oplysninger har været oppe et stykke tid, men skulle de finde på at indkræve abonnementsbetaling, forudser Jakob Linaa Jensen, at størstedelen af brugerne vil forsvinde.

Men derudover vil Facebook fortsat leve højt på, at de er de bedste i branchen, og den høje brugertilslutning på verdensplan. Og modsat sociale netværk som Second Life, der aldrig rigtig nåede at få fat i andre end medierne, tegner det faktisk ganske godt for Facebook.

"Facebook er en succes, fordi folk kan bruge det i deres hverdag. Vi gider ikke bruge det for teknologiens skyld, men fordi det støtter vores hverdag," fortæller Jakob Linaa Jensen.

"Facebook fungerer godt, fordi det har forstået at specialisere sig inden for nogle bestemte emner, så brugerne har noget at samles om," siger etnolog Jacob Suhr Thomsen fra Institut for Fremtidsforskning.

Samler folk

Ifølge Jacob Suhr Thomsen er en af Facebooks store styrker muligheden for at organisere på tværs mellem mennesker, og det kan være en bærende søjle de næste fem år.

"Facebook holder ikke evigt, det er der ikke noget, der gør. Men Facebook er blevet dømt ude flere gange, og har alligevel vist sig at være utrolig bestandigt. Det er en af de største net-successer nogensinde og er i dag standarden for sociale netværk i den engelsktalende del af verden," siger Jakob Linaa Jensen.

Hvis Facebook skal overleve, er det helt centralt, at man holder sig brugernes ønske om at være med ved roret for øje. Brugerne kræver ganske enkelt større indflydelse på hverdagens værktøjer.

"Individet er i centrum, og vi vil gerne have magt over produkterne. Hvis vi bliver holdt ude for udviklingsfaserne, så har et produkt nogle gange svært ved at overleve. Ikke altid, men nogle gange," siger Jacob Suhr Thomsen.

Findes måske

Mens Jacob Suhr Thomsen tror på Facebooks eksistens om fem år, er Jakob Linaa Jensen mere i tvivl.

"Om to år findes det, men om fem år tror jeg, der er sket noget andet," siger Jakob Linaa Jensen.

"Det er jo en evolutionær proces. Det er sjældent, at der sker pludselige revolutioner, men der sker en evolution, og til sidst er fænomenet så forskelligt fra det oprindelige, at man ikke kan kende det, med mindre man ved, hvad det er."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere