Artikel top billede

"Vi har valgt de 5.000 kroner fordi det vel ligger et sted imellem værdien af en mobil og det hele: pc, ADSL, printer og så videre," siger Carsten Koch. Foto: Michael Bothager/Scanpix

Skatteformand: Multimedieskat skal rydde op

Sammenblanding af skattefrie ordninger, fryns og it-udstyr skal være historie, hvis det er op til formanden for regeringens skattekommission, Carsten Koch.

Multimedieskatten skal gøre skattesystemet simplere. Og hvis nogen er utilfredse, er det bare ærgerligt, lyder beskeden fra skattekommissionens formand, den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch.

Hvis man har arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, pc eller bredbånd, så vil man skulle betale skat af 5.000 kroner. Lige meget om man kun har en arbejdsgiverbetalt mobil. Eller måske alle tre ting.

Sådan lyder et af oplæggene til den sanering af særregler og fradrag, som regeringens skattekommission lægger op til.

"Vi har valgt de 5.000 kroner fordi det vel ligger et sted imellem værdien af en mobil og det hele: pc, ADSL, printer og så videre," siger Carsten Koch.

Skattekommissionens samlede forslag til omlægning af skattesystemet lægger op til, at der skal luges ud i særregler og fradragsukrudt.

Når det gælder it- og telefonordninger for medarbejdere, er reglerne delt op.

"Efter gældende regler beskattes fri telefon med en årlig standardsats på 3.000 kroner. Anden datakommunikation, som for eksempel ADSL er skattefri, hvis der er adgang til arbejdsstedets netværk. Ligeledes er arbejdsgiverbetalt pc med tilbehør i privatboligen skattefri," lyder beskrivelsen fra kommissionen

Carsten Koch forklarer, at han gerne ser et langt simplere system, hvor alle former for aflønning beskattes ens.

"Og hvis en lønmodtager synes, det er urimeligt, skal han tage det op med sin arbejdsgiver og så få kompensationen i form af mere i løn," siger Carsten Koch, som mener, at systemet er blevet udnyttet.

"Det er en uting, sådan som det er blevet i dag, hvor de to parter, arbejdsgiver og lønmodtager, finder frem til en pakke, som er karakteriseret ved, at det er tredjemand, der betaler. Nemlig alle os andre," siger han.

Lettere administration

Beløbsstørrelsen er, som Carsten Koch forklarer, fundet ud fra en gennemsnitsbetragtning af, hvad priserne er for den mindste ordning med mobiltelefon alene og op til den fulde pakke med bredbånd, mobil og pc.

Carsten Koch fortæller, at det faste beløb også skyldes et ønske om et mere simpelt system.

"Det er blevet en 'enhedsskat', fordi rigtig, rigtig mange ressourcer i dag er bundet op i administration af disse ordninger," siger den tidligere skatteminister, som mener, at modellen er både enkel og gennemskuelig.

Og han påpeger, at medarbejderne i stedet for at få goder, der gør, de skal betale multimedieskatten, kan bede om mere i løn og selv købe de services, som de ønsker.

"Hvis man kan få det billigere end skatteværdien af de 5.000 kroner, kunne man tænke sig, at man så selv anskaffede det og blev kompenseret i lønforhandlingerne," siger Carsten Koch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere