Artikel top billede

Dansk fiberselskab fyrer næsten hver anden ansat

Fiberselskabet Nianet fyrer 30 ansatte. Selskabet, som leverer fiberforbindelser til virksomheder, skærer udbygning af forretningen væk og fokuserer på driften.

Næsten hver anden ansatte i det lille fiberselskab Nianet er blevet fyret. Det oplyser virksomhedens administrerende direktør, Svend-Erik Jensen.

Dermed rammer krisen endnu en af elselskabernes fibervirksomheder. Nianet leverer fiberløsninger til virksomheder i hele Danmark.

Selskabet er ejet af en stribe elselskaber, og blandt ejerne er også MidtVest Bredbånd, som gik i betalingsstandsning i januar. Blandt de øvrige ejere er Seas-Nve, NRGI Bredbånd og Energi Midt.

Der er dog ifølge Nianets direktør ingen sammenhæng mellem MidtVest Bredbånds problemer og Nianets fyringer.

Fyringerne begrundes med den økonomiske krise i en meddelelse fra administrerende direktør Svend-Erik Jensen til samarbejdspartnere og kunder.

"Nianets fokus vil derfor fremover, så længe den nuværende finanskrise raser, være på at passe godt på det, vi har," skriver den administrerende direktør i meddelelsen.

De 30 stillinger, som nedlægges, udgør næsten halvdelen i selskabet, som har omkring 70 ansatte.

Direktøren understreger, at selskabet, der i 2007 nåede en omsætning på 125,2 millioner kroner, har opnået den kritiske masse, som gør selskabet profitabelt.

De seneste tilgængelige regnskabstal fra 2007 lyder dog på et underskud efter skat på 13,7 millioner kroner.

Rettidig omhu

Svend-Erik Jensen, som for blot fire måneder siden skiftede direktørstolen i kriseramte MidtVest Bredbånd ud med sit nuværende job, understreger i meddelelsen til kunderne og samarbejdspartnerne, at det drastiske skridt at fyre op mod halvdelen af medarbejderne ikke får indflydelse på driften.

Samtidig mener han, at det er et fornuftigt skridt i det nuværende marked, selv om han godt kan forstå, at det virker voldsomt.

"Det er også voldsomt at have haft den vækst, vi har haft, og det kan jeg ikke se igen i år," siger Svend-Erik Jensen og fortsætter:

"Jeg kan ikke holde på de 30 mand, når vi har de indikationer på markedet."

Direktøren fortæller, at der dog stadig vil være en smule opsøgende arbejde i forhold til nye kunder.

"Det er aldrig sort-hvidt. Vi har stadig nogen, der arbejder med salg," siger Svend-Erik Jensen, som runder sin besked til virksomhedens partnere af med, at forsvare den hårde tilpasning.

"For mig er det udtryk for forsigtig, sund fornuft og forretningssans. Havde vi været et lidt større firma, ville man måske endda kunne kalde det rettidig omhu," skriver Svend-Erik Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.