Artikel top billede

Begær, frådseri, griskhed, dovenskab, misundelse, vrede og hovmod - hvor mange af disse synder kan du indrømme? Illustration: Russell Tate / iStockphoto

Kender du de syv dødssynder inden for it-ledelse?

Om det er gadgettrang, viden-frådseri, begær efter andres budgetter eller vrede over medarbejdere, er vi alle skyldige i noget. Vær på vagt, så du ikke risikerer at ødelægge firmaets teknologiske dagsorden.

Sandsynligheden taler for, at du har begået nogle synder på arbejdet - og måske endda dødssynder.

Uanset om det er en ustyrlig trang til gadgets, viden-samlingsmani, at undgå nødvendige men besværlige pligter, at begære din næstes budgetter, at lade din vrede gå ud over dine medarbejdere eller at lade egoet stå i vejen for jobbet, er vi alle skyldige i et eller andet.

Ikke overraskende har vores forseelser rod i de klassiske dødssynder: begær, frådseri, griskhed, dovenskab, misundelse, vrede og hovmod. Syndernes identitet er sløret for at beskytte de skyldige. Læs dem og lær af deres ondskab:

It-synd nummer 1: Begær efter ny teknologi
Der er masser af begær i it-universet - begær efter magt, position, selv (gisp) den fysiske slags. Men tro det eller ej, det mest skadelige utæmmede begær på it-arbejdspladsen kan faktisk vise sig at være en trang til gadgets.

Det mest almindelige udtryk for begær inden for it er den endeløse jagt på ny teknologi med det eneste formål at have ny teknologi, bemærker James J. DeLuccia, forfatter til IT Compliance and Controls.

"It-chefer leder fejlagtigt efter de seneste processorer og hardware for ‘at følge med tiden', når den nuværende teknologi for det meste fungerer ganske udmærket", siger han.

For at give et eksempel, fortæller DeLuccia om en dagligvare-producent fra det nordøstlige USA. Tingene gik godt - forretningen kørte på skinner, serviceaftalerne blev overholdt, kunderne var glade. Ikke desto mindre havde firmaets it-chefer forelsket sig i ny teknologi, og de valgte en fuld opgradering til en ny Oracle-database og nye Xenon-processorer.

Som så mange andre it-bedrifter, der drives af trangen til alt nyt, var det første der skete, at den software, firmaet brugte som forbindelse til sin database, ikke understøttede den nye version af Oracle. Desuden havde softwareforhandleren lukket sin forretning. Derfor blev resultatet af firmaets opgradering, at de primære serviceapplikationer ikke længere fungerede.

Hvad værre var, så krævede den nye hardware for meget strøm, og datacenterets elektriske systemer og UPS-systemerne kunne ikke klare opgaven. Resultatet? Strømsvigt. Og når du er i produktionsbranchen og dit transportbånd holder op med at køre, er du ilde stedt.

Regningen kom også til at omfatte udgifter til hardware og vedligeholdelse, opdateringer af infrastrukturen, softwarelicenser, energiudgifter og oplæring af nyt Oracle-personale.

"Nu kommer de til at betale meget længe for noget, der var fuldstændig unødvendigt," tilføjer DeLuccia.

"Hvis du vælger ny teknologi, skal det være praktisk og nødvendigt for din forretning. At hungre efter teknologi for begærets egen skyld er en bekostelig synd."

It-synd nummer 2: Informations-frådseri

Frådseri koster ikke helt det samme som begær, men det er langt mere almindeligt. Alt for ofte tror folk, fejlagtigt, at denne uvilje til at dele sin ekspertise er vejen til tryghed i jobbet.

"Jeg arbejdede med en it-chef, der absolut ikke brød sig om at dele ud af sin viden om informationsnetværkets infrastruktur", siger Josh Stephens, chefnørd hos SolarWinds, en leverandør af netværksstyringssoftware.

"Han syntes, det var i orden, at andre tog sig af servere og mindre ting, men han havde selv den fulde kontrol over netværkets kerne, og han ønskede ikke, at nogen andre fik at vide, hvordan det fungerede. Han kunne godt lide at være den, de andre spurgte til råds på dette punkt."

En weekend, da chefen var ude at rejse, var der strømsvigt i firmaet. Ingen kunne få systemet til at fungere, fordi de ikke anede, hvordan det var sat op, fortæller Josh Stephens.

"De var nødt til at begynde forfra, helt fra bunden, med at genopbygge netværket. Hvad der formodentlig kun ville have taget en time, tog dem halvanden dag. Denne slags mennesker tror, at de fremstår klogere ved at vide ting, som ingen andre ved. Men min erfaring siger mig, at man virker klogere ved at dele informationerne og oplære folkene omkring én", siger Stephens.

Ud over at frådse med information er projekt-frådseri en anden almindelig form for it-grådighed, siger Marcelo Schnettler, underdirektør i et mindre konsulentfirma i New Jersey. Visse it-chefer kan bare ikke sige nej, og det kan vise sig at blive katastrofalt i det lange løb.

"Ledelsen tager enten disse projekter fordi de vil have opmærksomheden og de budgetter, der følger med ved at prøve at få alle disse projekter færdige, eller også er de ikke mentalt i stand til at sige nej," siger Schnettler.

Resultatet er, at it-afdelingen ender med at køre i alarmberedskab for hvert enkelt projekt, og derfor slet ikke er i stand til at klare en virkelig nødsituation, fordi ingen har tid til at tage sig af det.

"Selv forlod jeg en it-afdeling, der kørte på alarmberedskab i tre år", siger Schnettler.

"Alle arbejdede 60 til 80 timer om ugen og i weekender og det det var komplet umuligt at få ferie. Så vidt jeg ved, kører det stadig på samme måde i dag."

It-synd nummer 3: Griskhed

Når et it-projekt mislykkes, skyldes det meget ofte en kombination af arrogance og griskhed, siger Michael Krigsman, administrerende direktør for Asuret, et konsulentfirma specialiseret i at mindske antallet af mislykkede it-projekter.

Ifølge Krigsman er problemet det, han kalder "djævlens trekant" bestående af naive eller arrogante kunder, der udformer håbløse forslag, systemudviklere og konsulenter, som lover at levere noget, de ved er umuligt, og teknologileverandører, der kommer i klemme midt i dette.

"Selv når udviklerne går til et projekt i god tro, står de over for en gåde," siger Krigsman.

"Skal de fortælle kunden, at hans forslag er dømt til at slå fejl og dermed miste muligheden for at få opgaven? Eller skal man gøre det, kunden forlanger og løbe risikoen for at det slår fejl?"

Det er betydeligt mere besværligt for udviklerne, når et projekt går galt, men samtidig er kuldsejlede projekter næsten altid en indtægtskilde, fordi de kan tjene en god timeløn på at udbedre grundlæggende fejl.

"Det er her, griskheden sætter ind", siger han.

Samtidig vil teknologileverandørerne ikke af med de udviklere, der skaffer dem betalende kunder.

Ifølge Krigsman må man opbygge incitament til succes ind i aftalerne for at undgå den iboende grådighed. For eksempel kunne man overveje en bonus for en hurtig færdiggørelse af projekter og kombinere det med en skrap bøde for projekter, der ikke bliver færdige til tiden eller overskrider budgetterne.

En bivirkning ved griskhed er en uvilje til at bruge det, det koster for at få færdiggjort et projekt, især i mindre virksomheder, siger Craig Vickers, partner i IT Now, en it-tjenesteudbyder til små og mellemstore virksomheder.

"En kunde havde brug for et callcenter til 50 eller 60 medarbejdere", fortæller Craig Vickers.

"Vi anbefalede en 1,54Mbit-linje til telefonerne, men de stejlede over prisen. Da vi kom tilbage nogle måneder senere, åbnede vi telefonskabet og fandt seks DSL-modemmer, der var sat fast på væggen. De havde skabt seks forskellige netværk, og nu vidste de ikke, hvorfor deres printere ikke virkede. Vi måtte flå det hele ud og smide det væk."

"Den slags kommer ofte til at koste firmaer mere i det lange løb," tilføjer han.

"Mange firmaer tror, de sparer penge, men i sidste ende spilder de flere penge på ting, de smider ud, i stedet for at købe det, de har brug for til at begynde med," siger han. "Det skyldes udelukkende griskhed."

It-synd nummer 4: En doven tilgang til it

It-medarbejdere arbejder hårdt, uden tvivl. Men alt for ofte gider de ikke bevæge sig uden for deres egen tryghedszone eller give den en ekstra skalle. Uanset deres hårde arbejde begår it-chefer ofte dovenskabens synd ved ikke at gøre det rigtige for deres virksomheder.

"It-folk har en den grundholdning, at de ikke gør noget forkert", siger Tony Fisher, administrerende direktør hos data-kvalitetsspecialisterne DataFlux.

"Det skyldes, at de mangler forståelse for forretningen som helhed. Man ender derfor med et miljø, hvor it-chefen sidder naiv og glad på sit kontor og tror, han gør alle de rigtge ting, læser de rigtige blade og har styr på alt, der specifikt vedrører teknologien, men kun har meget lidt med forretningen som sådan at gøre."

For eksempel, siger Fisher, ville dette års gældskrise på ejendomsmarkedet ikke have været så alvorlig, hvis it-organisationerne i de førende låneinstitutter havde lagt mere vægt på datakvalitet og akkuratesse.

"Mange af de oplysninger, der blev indsamlet fra panthaverne, var ukorrekte", siger Tony Fisher.

"Der er nemme tekniske metoder til at underbygge disse informationer og indarbejde dem i systemet, men det blev bare aldrig gjort. De tog blot de oplyste informationer for gode varer. Pantebrevene blev samlet sammen i finanspakker og solgt til fonde og banker, men uden noget fosøg på at undersøge om de var gode køb. Om det var forretningernes eller it-afdelingernes skyld, er svært at sige. Men det var et problem, som teknologien kunne have løst."

Dovenskabens skadelige indvirkning på it-afdelinger er næsten grænseløs - fra et slattent oveblik over outsourcing-arrangementer til uengageret revision, utilstrækkelig datasikkerhed eller kun et minimum af netværksovervågning.

"En meget stor bredbåndsleverandør i det nordøstlige USA havde implementeret et meget dyrt netværksovervågningssystem, som de godt var klar over ikke fungerede ordentligt. Ikke desto mindre gjorde ingen noget ved det", siger Stephens fra SolarWind.

"Så en dag havde de et strømsvigt, der berørte over en million mennesker. De anede ikke, hvad der var sket, før deres kunder begyndte at ringe. Hvis de havde implementeret blot et grundlæggende netværks-overvågningssystem, ville de have behandlet deres kunder meget bedre. Under de nuværende økonomiske forhold, er det en god idé at være på forkant", siger Dave Taylor, medstifter af Sparxent, en virksomhed, der sælger it-løsninger.

"Under en økonomisk krise er det endnu vigtigere for it-folkene, at de har noget at lave," siger han.

"Hvis du har udsat et stort projekt i et stykke tid, fordi du ikke ville bruge tiden på at gøre det færdigt, så er tiden inde til at få det gjort nu. Vis firmaet, at der ikke er antydning af dovenskab i it-afdelingen, og at du er villig til at bruge mange timer for at spare firmaet for store udgifter i fremtiden."

It-synd nummer 5: Intern misundelse

Herredømmer, kongedømmer og siloer har en tendens til at udvikle sig over tid, når firmaet bliver ældre, siger forfatteren James J. DeLuccia. Folk holder med andre ord op med at dele information og bruger i stedet det meste af deres tid på at beskytte deres eget område og på at være misundelig på andres status eller budgetter.

Resultatet? Dobbeltarbejde, manglende gennemsigtighed og ødelæggende dagsordener, der kan skade en organisation, siger han.

DeLuccia blev selv udsat for et klassisk eksempel på it-misundelse, da han arbejdede hos en verdensomspændende fabrikant af udstyr til industrimaskiner. En chef, som stod i spidsen for en anseelig del af firmaets it-operationer, brokkede sig konstant over, at andre afdelinger havde langt større budgetter.

"Det var hans mantra: Det kan jeg ikke, for de har et større budget, og det er grunden til at vores område ikke har succes", siger DeLuccia.

En ekstern revision afslørede, at chefens gruppe næsten aldrig overholdt sine serviceaftaler og ikke fungerede som en ordentlig afdeling. Resultatet var, at chefen blev fyret, og at hans hold blev splittet op, forklarer DeLuccia.

"Misundelse kostede ham jobbet", siger han.

"Frem for at være mere proaktiv og sige, 'Det her skal der til, for at vi kan ordne disse problemer', lagde han al sin energi i at se på, hvad andre mennesker havde."

Josh Stephens fra SolarWind påpeger, at lignende ting sker i mange it-firmaer, både store og små virksomheder.

"It-chefer prøver altid at tage ansvaret fra andre it-folk i virksomheden", siger han.

"Den ansvarlige for infrastruktur vil stå for serverne; den server-ansvarlige vil også administrere databasen. De bliver ved med at søge større og større ansvar til et stadie, hvor de ikke længere arbejder for firmaet, men kun på at få hinandens job."

It-synd nummer 6: Vrede

Kald det ondskabsfuld ledelsesstil. Men at tabe hovedet og råbe op er ikke den rette måde, en it-chef motiverer sine tropper på.

"Jeg tror, at en administrativ direktørs vrede formodentlig er den mest skadelige af alle synderne", siger Marcelo Schnettler fra et konsulenthus i New Jersey..

"Det er demoraliserende og giver grobund for en "red din egen røv"-mentalitet i en it-afdeling, som fører til gensidige beskyldninger og manglende samarbejde."

Marcelo Schnettler, som i seks år har arbejdet under seks forskellige administrerende direktører i forskellige firmaer, siger, at de næsten allesammen eksploderede offentligt på et eller andet tidspunkt.

En gang under et stort systemnedbrud fór den administrerende direktør hen til den person, som han troede havde ansvaret for nedbruddet, og skældte ham ud i vendinger, som ville få en sømands ører til at flamme rødt, fortæller han og tilføjer, at da direktør var færdig, kiggede han ud over de ansatte og sagde: 'Hvem skal jeg nu flå et nyt hul i?'

Uerfarne eller umodne it-chefer får raserianfald, når de er tvunget til at indse, at computere ikke er magiske, og at man nok burde have lyttet til klogere hoveder, da chancen bød sig, siger Bill Horne, computer- og netværkskonsulent, som i mange år har arbejdet it-afdelingen hos et af USA's største telefirmaer.

"Jeg havde engang en chef, der forlangte, at vores kodefolk fuldførte en bestemt opgave på rekordtid," fortæller Bill Horne.

"Han forstod ikke, at folk ikke bare kunne arbejde 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Da vi skulle til at tage hjem fra arbejde fredag aften, eksploderede han som en vulkan", fortsætter Horne.

"Han fik et raserianfald og råbte ad os, at vi skulle arbejde i hele weekenden for at nå vores deadline. De ansatte grinede ham bogstaveligt talt op i ansigtet, og sagde: 'Nej, nu er det nok, den kan du tage med fagforeningen. Vi ses på mandag'. Han troede, at han blot kunne beordre os til at løse problemet.

Udgangen var, at vi missede vores deadline - men ingen savnede chefen, da han syv måneder efter blev overflyttet til en mindre krævende stilling," konkluderer Bill Horne.

It-synd nummer 7: Hovmod

Hovmod viser sig som en synd, når it-chefer tror, de ved alt, hvad der er værd at vide - selv når de kun ved ganske lidt om et givent emne.

"Hovmod fordrer et niveau af færdiggørelse, og at man har opnået noget", siger James J. DeLuccia.

"Det gør et firma langt mere udsat i forhold til konkurrenterne og endnu værre trusler end nogen anden form for synd."

Den arrogance og over-selvsikkerhed, der stammer fra hovmod, kan koste et firma millioner, mener Michael Krigsman fra Asuret.

"Der var engang en milliardproducent med et kæmpe distributionsnet, som frem for at købe licens til et almindeligt ERP-system byggede sit helt eget. Problemet var, at chefen ikke troede på kvalitetssikring, så de fik kørt det i stilling hos hundredvis af forbrugere uden at have testet det overhovedet. Han gjorde det ikke for at skade folk med vilje, men kun fordi han havde magt til at gøre det."

Efter at have hældt millioner af dollars i vasken blev projektet til sidst standset, og projektmedarbejderne blev fyret.

Et af de største problemer er it-chefer, der tror de kan gøre noget selv, som de faktisk ikke har forstand på, siger Craig Vickers fra IT Now.

"Vi har været ude i firmaerne og har talt om, hvor vigtigt det er at have kontrollerede backups. Og de siger, at det ikke er noget problem," siger Vickers.

"Når vi så kigger efter, har de hverken RAID-systemer eller nogen backup for de sidste tre måneder. Backup er bare noget, folk klarer på egen hånd."

Dave Taylor fra Sparxent mener, at løsningen er gigantdoser af ydmyghed og en chef, der er villig til at tage ansvaret for fiaskoerne.

"It-folk bliver nødt til at glemme deres stolthed og blive åbne om de fejl, de har begået tidligere," siger han og tilføjer:

"Den kloge it-chef bør være sidestillet med den administrerende direktør og økonomidirektøren. Den bedste måde at gøre dette på er at være meget åben om både it-succeserne - og fiaskoerne. Det kræver, at man glemmer sin stolthed, men ved at indrømme at fortidens kuldsejlede projekter ikke stod mål med investeringerne, kan man få virksomhedsejere til at se, at it-chefen bekymrer sig om hele firmaets overordnede succes."

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere